Designeren, restaurant-entrepenøren og ikke mindst grundlæggeren af møbel- og indetningskæden Habitat, Sir Terence Conran, er død. Han sov fredfyldt ind i sit mondæne hjem Barton Court i Kent i England.
Terence blev 88 år. Han elskede den lyse skandinaviske boligstil, og han var nærmest kendt for at være den, som bragte den til Storbritannien. Han grundlagde bolighuset Habitat tilbage i 1964 og solgte livsværket til Ikano Group i 1992, som gjorde den velhavende mand endnu rigere.
Men det var sjældent pengene, som drev Sir Terence Conran. Han sagde altid, at han aldrig følte sit arbejde som et job, men som en stor fornøjelse.
"Everything I do for business, I would do for pleasure", var hans motto.
Han grundlagde også en af de mest kendte restauranter i verden, Bibendum, i London og mange flere rundt om i verden. Udover det har han skrevet og været medforfatter til over 50 bøger, som har solgt i et samlet oplag på over 25 millioner.
Han var gift fire gange, senest i 2000 med Victoria Davis. Han efterlader fire voksne sønner og en datter.