Nogle ting ændrer sig ikke, og det er egentlig ret træls, når tankerne går til højrefløjen. Deres politik er som altid, at glatte vejen for de som har så rigeligt i forvejen, og spænde ben for de, som har mindst. Der sparkes blå mærker på de små i samfundet.
Samtidig prøver højrefløjen at lægge røgslør ud over lovforslaget om det nye kontanthjælpsloft, som i dag torsdag er blevet vedtaget i Folketinget.
ER DET FOR AT FÅ FLERE I JOB? Næppe, for selv ministeriets egne optimistiske tal viser stor set ingen effekt.
Det rette værktøj på det rette tidspunkt til de rette mennesker kan skabe forandringer. Nogle gange kan det faktisk være en hjælp, at give et andet menneske et skub. Men hvis man ikke er i stand til at flytte sig, vil et skub bare føre til at man vælter.
ER DET FOR AT SKAFFE 500 millioner kr., som man kan sy ind i madrassen, og senere på året bruge som bestikkelse til de partier, som vil give mindre til samfundsfælleskabet gennem skat? Sandsynligvis!
Er det for at presse mindstelønningerne nedad? Ja! Det er helt afgjort en af begrundelserne! Derfor er Dansk Arbejdsgiverforening den eneste organisation, som støtter lovforslaget. De kan ikke tørre grinet af ansigterne derovre i arbejdsgiverforeningen.
MEN DET ER ELLERS OFTE de lavest lønnede, der bliver brugt som argument for at ramme modtagere af kontanthjælp. Ikke en eneste lavt lønnet får det bedre, ved at sparke til en kontanthjælpsmodtager.
Og efter et stykke tid vil de samme lavtlønnede få deres løn presset nedad. Og så kan højrefløjen starte forfra med de gamle sure argumenter. En ting er sikkert, nemlig at de, der har mindst bliver spillet ud mod hinanden, og at de begge taber, mens arbejdsgiverne slikker sig om munden.
MEN MÅSKE ER DET alligevel slet ikke disse tre begrundelser som er de vigtigste. Det er sikkert mere historien om ”rimelighed” der står klarest. Drivkraften handler i virkelighed langt mere om, at når borgere af forskellige grunde bliver nød til at modtage hjælp fra samfundet, ja, så får højrefløjen så forfærdelig ondt i den legemsdel, som er højest, når man plukker jordbær.
Denne liberalistiske bissepolitik er lige dele usaglig og usmagelig.
DE FLESTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE er ikke i stand til at indrette sig efter økonomisk pres, ved at finde et arbejde. De kan så at sige ikke gå væk fra de økonomiske pisk. I den situation fører forringelserne bare til fattigdom, apati, opgivenhed og isolation.
I dag sender otte organisationer, der alle arbejder med omsorg for børn, gennem dagspressen en appel om ikke at vedtage loven.
MANGE HANDICAPPEDE bliver ramt hårdt økonomisk, når de ikke kan finde et arbejde, og boligen bliver for dyr. Folketinget er i god tid advaret mod denne lov af en lang række handicaporganisationer. Spastikerforeningen sender i dag gennem dagspressen, hvad de kalder et ”opråb fra virkeligheden”. De ønsker at loven skrottes.
Mange handicappede leder efter et arbejde, men alt for få virksomheder åbnere dørene. Hvordan skal økonomisk straf få handicappede, der i forvejen leder efter et job, få dem til at banke endnu mere energisk på virksomhedernes lukkede døre? Dårligere forhold for handicappede skaber ikke et mere rummeligt arbejdsmarked.
Er der brug for økonomiske incitamenter, må det vist være over for kommuner og virksomheder.
500 – 600 DANSKE KRIGSVETERANER vil miste op mod 2000 kr. om måneden. Et los bagi, er en noget særpræget fortjenstmedalje, og en særpræget måde at sige tak for indsatsen på. Så kan man jo bare skifte bolig, som ministeren siger. Men de billige boliger ligger de steder i landet, hvor arbejdsløsheden er størst. Så er vi lige vidt.
Højrefløjen tror tydeligvis på mirakuløse økonomiske incitamenter med indbyggede trylleformularer, der både skaffer de nødvendige arbejdspladser og hjælper syge mennesker ud i job. Men man tror åbenbart også på særlige magiske strygninger, som får de døve til at høre, lemmer til at vokse ud og mennesker med ADHD, soldaterveteraner med stress og depressioner til at slappe helt af og fokusere på at passe et arbejde.
DE SIDSTE PAR UGER har vi haft et stærkt fokus på folk, der taler med to tunger. Helt berettiget har mange mennesker været forargede over tvetungede svar på enkle spørgsmål. Vi er trætte af bortforklaringer og usammenhængende undskyldninger.
Som de fleste har regnet ud tænker jeg selvfølgelig på Dansk Folkeparti.
Et parti, der gerne ved højtidelige anledninger – og især i valgkampe – slår sig for brystet og springer op som en løve med forsvar for mennesker der er afhængige af en hjælpende hånd fra samfundet. Efter at have brølet, blev partiet dresseret af regeringen og faldt - meget passende op til helligdagene - ned som et plydsklippet højreorienteret påskelam. Så meget for at have stemt på Dansk Folkeparti.
DET HAR VÆRET AFKLÆDNINGEN af et parti, der prøver at fremstille sig selv som et lidt anderledes parti, der ikke bare går højrefløjens sædvanlige ærinde. En slags tale udadtil i valgkampe, og en anden tale når regeringen trækker sløret for til forhandlingslokalerne.
Nu lyder DF bare som et ekko af finansministeriets exelark, mens de monotomt rabler udenadslære om økonomiske incitamenter. Vi har her i Folketingssalen set dem sidde med hovederne vuggende frem og tilbage fremstammende usammenhængende sætninger fra ministeriets økonomisk religiøse tekster.
SÅ MEGET FOR ET PARTI, der er afsløret i det ene utroværdige løftebrud efter det andet.
Den ene dag prøver Dansk Folkeparti at skille sig lidt ud fra resten af højrefløjen ved at vise noget social samvittighed. I dag deltager de i at uddele blå bøllebank til de borgere som er endt på bunden af samfundet og på kanten af arbejdsmarkedet.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.