Signe Munk er sygeplejerskestuderende og Næstformand i SF. Hun har haft sin politiske opvækst i kommunalpolitik, da hun som blot 19-årig indtog en af pladserne i Viborg Byråd. Her arbejdede hun for at udvikle og styrke den borgernære velfærd i en tid, hvor pengene var få og de blå var mange.
Signe skriver om velfærdsdanmark under udvikling og afvikling – altid med en ambition om at finde veje for velfærden med trygheden og fællesskabet i behold. Foruden et stærkt fokus på at skabe velfærd for borgerne, er Signe optaget af arbejdsvilkår, faglighed og hverdagen for de mange ansatte i det offentlige. Signe vil desuden bruge sin blog til at afsløre højrefløjens nedskæring, som pakkes ind i smarte reklameord.
DR-dokumentaren ”Den syge forskel” viser med alt tydelighed den skræmmende ulighed i Danmark. Den fattigste fjerdedel lever 10 år kortere end den rigeste fjendedel. Vi taler altså ikke ”bare” om de mest udsatte, men om rigtig mange borgere for hvem livet er 10 år kortere end den øverste del af samfundet.
I Danmark har vi endnu ikke skabt et sundhedssystem, som tager livtag med uligheden i sundhed. Og skal flere hjælpes til sunde valg, forebyggelse og bedre behandling, må politikerne stoppe med at spilde sundhedspengene på ens behandlingsgarantier, private sygehuse og unødvendig dyr medicin.
10 års forskel i levetid mellem top og bund er ikke en naturlov, hvis vi i stedet bruger pengene på patienter med flere diagnoser, opsøgende sundhedstjek på arbejdspladserne og massive indsatser i forebyggelse.
VI SKAL SENDE færre på privathospital. Privathospitalerne tager ikke de komplekse patienter, fordi det kræver meget tid. Der er ikke penge i det, så at sige. De tager de lette opgaver med knæ og krop, der kan give overskud. Statistisk set er det de resursestærke danskere, der har de mest simple lidelser.
De fattigste danskere er derimod dem med flere og mere komplekse diagnoser samtidig med, at de også er dem, der ikke kender eller forstår systemet. De taber allermest på, at politikerne ikke tør prioritere skarpere i brugen af privathospitaler.
DERFOR SKAL VI ikke spilde penge på ukloge behandlingsgarantier. Nogle sygdomme skal behandles hurtigt, hvis ikke ménene skal blive værre, eller fordi de er livstruende. Andre lidelser kan trænes væk eller kan gå i sig selv. Men med de ens behandlingsgarantier på 30 dage, der netop er indført, så skal alle lidelser behandles med samme hast.
Samtidig behandles de ”simple sygdomme” først, og de komplekse patienter ryger bagerst i køen. Der skabes overbehandling og et galt brug af sundhedskronerne. Indfører vi forskellige garantier, så sikrer vi faktisk alle behandling – samtidig med at vi ikke behøver bruge penge på overbehandlinger eller på dyre privat hospitaler, når de urealistiske behandlingsgarantier overskrides.
MINDRE BRUG AF dyr livsforlængende medicin med minimal effekt er nødvendigt, hvis vi vil frigive flere resurser. Et prioriterings-institut er vejen frem, ellers drænes sygehusøkonomien. Pengene til dyr medicin findes ved at skære på sygeplejesker, i psykiatrien og på andet personale.
Det giver selvsagt mindre tid til patienterne – det er særligt farligt for de komplekse patienter. Der er ikke folk nok til de udredninger, som tager lang tid og er krævende personalemæssigt. Den sene eller manglende behandling er bestemt med til at give den fattigste del 10 år kortere at leve i.
LANGT FLERE PENGE skal bruges på forebyggelse, og forebyggelse er helt centralt, hvis vi vil uligheden i sundhed til livs. Desværre er det ofte forebyggelsen, der ryger, når pengene er knappe.
De rigeste danskere er i forvejen gode til at komme til lægen, de lever sundere og ændrer deres livsstil, hvis lægen ser faresignaler. Dét kniber mere med de kortuddannede, kontanthjælpsmodtagerne og de ufaglærte. De lever usundere og går først til lægen, når lidelserne er meget fremskredne.
Hvis vi skal knække uligheden, skal forebyggelse længere ud end villavejene. Og det samme skal de praktiserende læger. I alt for mange områder - eksempelvis Tingbjerg og Ishøj mangler der praktiserende læger.
RESURSERNE, der frigives, skal bruges på forebyggelse og opsøgende sundhedsarbejde. Det betyder, at man f.eks. kan have længere konsultationstider til resursesvage borgere hos de praktiserende læger, og at lægetilbud og social hjælp kombineres. Det kræver, at der er sundhedspersonale til stede i blokkene, der kan vejlede om livsstile og behandlingsmuligheder.
Det betyder, at sundhedstjekket skal rykkes ud på byggepladsen og ikke være i sundhedshuset. Det betyder, at vi skal bruge tid på kost og motion for børn, fordi mange vaner for livet grundlægges tidligt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.