Da DR Sportens VM-vært og tidligere landsholdsspiller, Peter Møller, mandag sendte en 'venlig' hilsen til Dansk Folkeparti og Den Korte Avis, var det ikke helt efter DR-ledelsens bog. Det skriver BT.
På det sociale medie Instagram lagde Peter Møller et billede op fra DR's VM-studie i Aarhus, hvor han sad sammen med Mads Junker, Mikkel Bischoff og Francis Dickoh. Teksten under billedet lød:
'Alle fra DF og Den Korte Avis elsker det her hold'. Teksten var efterfulgt af hashtagget 'vierdanskerne'.
Du kan se billedet her.
Men Peter Møller var lidt for hurtig på tasterne, slår underdirektør med ansvar for sporten hos DR, Anders Kern Boje, fast.
"Vi har snakket med Peter, og han kan godt se, at det ikke var hensigtsmæssigt, at skrive som han gjorde med et billede fra vores studie," skriver Anders Kern Boje til BT.
BT har ikke kunnet få en kommentar fra Peter Møller, men han tager sagen i stiv arm i et nyt opslag på sin Instagram.
BT har også talt med Francis Dickoh og Mikkel Bischoff, men heller ikke de to tidligere fodboldspillere har noget at sige om sagen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.