Hvis Bernie Sanders bliver valgt som præsident i USA, vil han "absolut" bruge militæret om nødvendigt.
Det fortæller han i programmet "60 Minutes" på CBS søndag aften amerikansk tid.
Den 78-årige demokrat uddyber og siger, at han vil bruge militæret, hvis brugen er berettiget - både for at beskytte amerikanske interesser og for at støtte USA's allierede.
Den selverklærede "demokratiske socialist" siger i samme interview, at han ville være villig til at mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, ligesom præsident Donald Trump har.
Bernie Sanders' valgsejr i den amerikanske delstat Nevada lørdag blev større end forventet.
Og med stor opbakning fra især latinamerikanske vælgere er han nu blevet langt sværere at slå i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat. Netop derfor er hans udenrigs- og sikkerhedspolitik kommet under lup på det seneste.
I "60 Minutes" bliver senatoren fra Vermont spurgt om, under hvilke omstændigheder han ville indsætte amerikanske militærstyrker.
- Trusler mod det amerikanske folk. Trusler mod vores allierede. Jeg tror på Nato, svarer han.
- Jeg mener, at USA bør arbejde sammen med andre lande i en alliance - ikke arbejde på egen hånd.
Adspurgt om Sanders ville beordre en militær handling, hvis Taiwan kommer under angreb fra Kina, svarer han:
- Ja. Vi er nødt til at gøre det klart over for lande rundt om i verden, at vi ikke vil sidde på vores hænder og tillade invasioner. Helt sikkert.
Med 60 procent af valgstederne i Nevada talt op har Bernie Sanders 46 procents opbakning. Tidligere vicepræsident Joe Biden ligger på andenpladsen med 19,6 procent efterfulgt af Pete Buttigieg, der står til 15,3 procents opbakning.
Bernie Sanders har - ligesom Joe Biden og milliardæren Michael Bloomberg - tidligere sagt, at han vil overveje at bruge magt for at foregribe en iransk eller nordkoreansk atom- eller missiltest.
Sanders er bedst kendt for sine holdninger til økonomisk retfærdighed - især den gabende kløft i USA mellem de rigeste amerikanere og dem, der er langt mindre velfungerende.
Men efterhånden som hans chancer for at vinde den demokratiske nominering vokser, vil der i høj grad komme fokus på andre områder af hans politik.
I sin tid som studerende var Sanders fra 1960 til 1964 medlem af den socialistiske studenterbevægelse "Young People's Socialist League" i Chicago.
Han tog desuden aktivt del i protesterne for borgerrettighedskampen for sorte amerikanere i 1960'erne.
Han var modstander af Vietnamkrigen og søgte dengang om fritagelse for værnepligt. Da han i 2015 i et interview med Politico blev spurgt ind til denne beslutning, svarede han:
- Jeg er ikke pacifist.
Samtidig fortalte han, at han havde støttet Bill Clinton-administrationens militære handlinger i Kosovo og præsident Barack Obamas luftangreb i Syrien.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP