Var det noget med et strygestål, en karaffel eller måske en ny stavblender? Når du handler ind i din lokale dagligvarebutik, følger der ofte såkaldte samlemærker med, som kan give dig rabatter på et væld af køkkenudstyr.
Men har du tænkt over, hvor meget der egentlig skal langes over disken for at have nok til den blender, du drømmer om?
Hver gang du køber ind i for eksempel Superbrugsen, Bilka eller Føtex, får du ét samlemærke, når du har købt varer for 50 kroner.
Men det begynder ofte først for alvor at batte noget, når du har samlet 25-40 mærker, svarende til 1250-2000 kroner i købte dagligvarer.
Så kan du blandt andet få rabat på én af de køkkenknive, Bilka for eksempel tilbyder. Du skal dog stadig give 75-90 kroner for kniven i stedet for de 250 eller 300 kroner den koster fra ny. Har du mere end 90 mærker på bogen, får du kniven gratis.
"Gratis" skal dog tages med et forbehold. Du skal nemlig handle ind for 4500 kroner, før kniven bliver gratis.
For at få samtlige otte knive og enkelt saks fra Bilka skal man afsætte 43.000 kroner i dagligvarekøb - eller 17.000 kroner for at kunne få lov at købe dem for 750 kroner.
De ni produkter har ifølge Bilka en samlet værdi på 2500 kroner.
Og de beløb får jurist i Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup, til at ryste på hovedet.
- Eksemplet viser jo, at samlemærkerne primært er til fordel for butikkerne, mens tilbuddet for den enkelte forbruger i virkeligheden er knap så attraktivt. Der skal i hvert fald handles rigtig meget, før man kan udnytte de rabatter, som butikkerne lokker med, siger Jakob Steenstrup.
Og det lægger man da heller ikke skjul på hos Dansk Supermarked.
- Det er klart, at fordelen for forbrugeren objektivt set er størst, hvis man vælger at købe de pågældende knive med et tilskud, end hvis man valgte at samle mærker nok til at kunne få dem gratis, siger kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand.
Alligevel lader vi os lokke, og det er der en naturlig grund til, mener detail-eksperten Dorte Wimmer fra konsulent- og videnshuset Retail Institute Scandinavia.
Når hun og kollegerne spørger forbrugerne, hvad de lægger mest vægt på ved valget af dagligvarebutikker, er svaret for det første beliggenheden og dernæst den såkaldte "værdi for pengene", siger hun.
- Det behøver altså ikke at være billigt. Hvis jeg som forbruger til gengæld får følelsen af, at jeg får noget ekstra for mine penge, når jeg handler - som jeg kan spare op og bruge på for eksempel et par glas - så er jeg tilbøjelig til at lade mig lokke, siger Dorte Wimmer.
Vi forbrugere er nemlig ofte følelsesmæssigt påvirkede, når vi handler, siger hun.
Hos Forbrugerrådet Tænk frygter Jakob Steenstrup, at samlemærke-kampagnerne generelt kan være med til at sløre det reelle prisbillede og gøre prisen på andre varer højere.
- Jeg mener i hvert fald, at forbrugerne skal være varsomme med at lade sig lokke af rabatter på karafler og blendere, der kan ende med at koste dig meget mere, end produkterne egentlig er værd, siger han.
Mads Hvitved Grand mener dog, at Dansk Supermarked spiller med åbne kort.
- Den enkelte forbruger skal selvfølgelig forholde sig kritisk over for de produkter, de køber, og de tilbud, de får. Til gengæld har vi i Dansk Supermarked selvfølgelig en interesse i, at forbrugerne foretager en så stor del af deres indkøb hos os, som muligt, og det lægger vi ikke skjul på. Det er derfor vi selv kalder det loyalitetskampagner, siger kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand.
Fakta:
Dagligvarebutikkerne satser i stor stil på de såkaldte samlemærker.
Det gælder ikke kun Bilka, men også Coop-butikker som Kvickly og Superbrugsen og Dansk Supermarked-butikkerne Bilka, Føtex og Netto.
For hver 50 kroner, du bruger, får du ét samlemærke. Samler du nok, kan du få rabat på blandt andet køkkenudstyr.
/ritzau/FOKUS