Fornyelsen og kreativiteten kommer ikke længere fra den amerikanske filmindustri, men fra tv-branchen. I filmindustrien handler det nu kun om at tjene penge og ikke om at lave kvalitet.

Skuespiller Sally Field er usædvanligt skarp i mælet, når hun skal omtale den verden, hun netop har forladt til fordel for tv-branchen.

»Hvert år bliver der færre gode amerikanske film. Det hele handler nu om kassesucceser og høje billetsalg til premieren. Det betyder, at man laver film til den del af befolkningen, der har mest tid til at gå i biografen: Det vil sige drenge mellem 10 og 18 år.«

Tendensen til, at film bedømmes på salget i den første premiere-weekend, er desværre også på vej herhjemme, mener direktør for distribution og formidling på Det Danske Filminstitut Anders Geertsen.

»I Hollywood er det ganske enkelt: Tjener filmen penge på premiereaftenen eller ej. Hvis den ikke gør, bliver den hurtigt taget af igen, og så er den stendød,« siger han.

Han mener derfor, at den danske filmbranche bør se udviklingen i Hollywood som en advarsel.

»Det er en farlig tendens. Hvis det hele kommer til at handle om billetsalg, bliver der ikke plads til de anderledes, kreative nichefilm, som publikum skal have tid til at lære at kende.«

TV presser grænserne

Til gengæld ser Sally Field en positiv udvikling inden for amerikansk tv, hvor kvaliteten på de brugerbetalte kabelkanaler presser de større networks til at udfordre seerne, blandt andet i forhold til følsomme emner som Irak-krig og Afghanistan.

»De presser citronen så langt, som publikum og ledelse overhovedet vil acceptere,« siger Sally Field.

Og det har hun ret i, mener filmskribent på Dagbladet Information Christian Monggaard, der i en årrække har beskæftiget sig med kontrasten imellem amerikansk tv og amerikansk film.

»I gamle dage rynkede man på næsen af tv-mediet i USA. Det var ikke en kunstart, som film var det. I dag er det nærmest omvendt; nu er der kommet mod og innovation i tv-branchen. Det er der, de nye ting sker.«

Men den nyfundne kreativitet er ikke kun kabelkanalernes fortjeneste; det skyldes i lige så høj grad, at de dygtige manuskriptforfattere søger tv-branchen, mener Christian Monggaard.

»Der har de magt over deres eget materiale. På film og især på de dyre film er det instruktøren og ikke mindst producenten, der har magten. Forfatteren risikerer at skulle have sit manuskript rettet igennem fem-syv gange,« siger han.

Og når de frustrerede filmforfattere går til tv, spreder rygtet om de gode arbejdsforhold sig hurtigt.

»Så trækker forfatterne de dygtige instruktører og skuespillere med sig. Og så får vi anderledes serier som Deadwood , Six Feet Under og Sopranos .«

Stadig kvalitetsfilm

Christian Monggaard mener dog, at Sally Field maler med en lige lovlig bred pensel, når hun kritiserer filmbranchen. Hollywood har altid handlet om penge, pointerer han.

»Det er blevet mere ekstremt, og godt 75 procent af filmene er crap. Men mængden af kreative film er ikke blevet mindre – selvom der er blevet færre filmroller til kvinder på Sally Fields alder,« siger han og peger på Oscarfilm som George Clooneys Syriana og Good Night and Good Luck sammen med Clint Eastwoods seneste Letters from Iwo Jima .

»Der kommer altid en modreaktion i Hollywood. Hvis der er for mange platte film, kommer der flere kreative det næste år. Det er kun omstændighederne, der ændrer sig. Det samlede billede forbliver det samme.«