Den danske aktivist Abdulhadi al-Khawajas ankesag er blevet fremskyndet.
Det skriver Berlingske.
Den 50-årige menneskerettighedsforkæmper blev i sidste uge idømt lisvarigt fængsel efter have været anklaget for terrorvirksomhed og for at sprede had mod Bahrains konge og opildne befolkningen til demonstrationer.
Dommen er anket både hvad angår skyldsspørgsmålet og straffen.
Udenrigsminister Lene Espersen er bekymret over situationen, der ikke bliver nemmere af, at sagen er nu er fremskyndet.
"Den meget hårde straf bekymrer mig dybt, og jeg har igen i dag (tirsdag, red.) forsøgt at få kontakt til Bahrains udenrigsminister, men uden held," siger Lene Espersen, der vil arbejde for at EU samlet lægger pres på Bahrains myndigheder, til Berlingske.
Abdulhadi al-Khawaja blev blandt andre arresteret sammen med to svenskere, og Lene Espersen satser på et dansk-svensk parløb i sagen.
Abdulhadi al-Khawaja er kraftig kritiker af styret i bahrain og kom til Danmark i 1990'erne, hvor han fik politisk asyl og senere statsborgerskab.
Efter at have fået amnesti vendte han i 2001 tilbage til Bahrain.
Kilde: http://www.b.dk/nationalt/ankesag-mod-dansk-aktivist-i-bahrain-fremskyndes