Fredag slutter den københavnske modeuge, der har været i gang de seneste tre dage. I den anledning har fagforeninger og forskere kritiseret, at den københavnske modeuge lader unge arbejde uden at få løn. Det skriver Avisen.dk i dag.

Men det er ikke kun under modeugen, at gratis arbejdskraft gennemsyrer modebranchen. Opgaver uden løn er et generelt vilkår i branchen. Det fortæller den 35–årige Rebekka Gertz Andersson fra Skanderborg, der er tidligere stylist og ejer af firmaet DesignerDeals.

I næsten halvandet år arbejdede hun for stylister, der klædte modellerne i det rigtige tøj og gav dem en fejlfri makeup. Hun tog arbejdet for at få en fod indenfor i branchen, men arbejdet som stylistassistent var en blandet fornøjelse.

- Der var sindssygt meget slæbearbejde. Arbejdet var det hårdeste fysiske arbejde, jeg nogensinde har prøvet, siger Rebekka Gertz Andersson til Avisen.dk.

Hun var 30 år, da hun startede som assistent for en stylist, der arbejdede i tv-branchen. Og selvom hun arbejdede fuldtid, var hendes eneste indtægtskilde SU. Uddannelsesstøtten modtog hun, fordi hun sideløbende med stylistarbejdet skrev sit speciale på Kunsthistorie og Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet.

Modespillets regler 

Alle hverdage måtte Rebekka Gertz Andersson slæbe tøj fra tøjbutikker til stylistens kontor.

Hun husker, hvordan hun knoklede sig igennem København ofte med tolv fyldte poser proppet med tøj. Men selvom arbejdet sled på kræfterne, var løn aldrig på tale, forklarer hun.

- Det var helt udelukket, at der kunne være løn involveret. Sådan er det bare i modebranchen. Hvis man vil have en chance, skal man være villig til at arbejde gratis. Det er en indforstået agenda, siger hun.

Til at begynde med blev hun chokeret over, at man for at få en fod indenfor skulle slæbe og slide på frivillig basis, fortæller hun.

Skader kan koste dyrt

Et af de største problemer ved gratis arbejde er, at lønmodtagerens basale rettigheder forsvinder. Det påpeger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Hvis der sker en arbejdsulykke eller andre uforudsete ting, har de unge ingen rettigheder. Arbejdsgiveren kan skalte og valte med dig, som de vil, men når det går galt, har du ingen til at hjælpe dig, pointerer han.

Under modeugen er de frivillige, der arbejder for Copenhagen Fashion Week, dog dækket af en forsikring, anfører Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute, der står bag Copenhagen Fashion Week - modeugen.

Men i Rebekka Gertz Anderssons arbejde som stylist var det ikke hendes rettigheder, der lå øverst på dagsordenen:

- Vi snakkede aldrig om forsikringer. Det var en by i Rusland. Det var slet ikke på tale, selvom det var opgaver, hvor jeg sagtens kunne have fået en arbejdsskade, fordi jeg netop slæbte så sindssyg meget tøj.

Råd til luksus, men ikke løn

Efterfølgende kom Rebekka Gertz Andersson til at arbejde for en stylist, hvor hun fik en lille smule lommepenge. Decideret løn var der ikke tale om.

Da hun bagefter blev ansat hos en stylist, der var fastansat ved et større dansk dameblad, var hun mundtligt blevet lovet en smule løn. Men lønnen udeblev. En enkelt gang spurgte hun efter den manglende løn. Det kom der ikke noget ud af, så hun nævnte det aldrig igen.

Stylisten behandlede Rebekka Gertz Andersson godt og var flink imod hende. Alligevel manglede hun ofte anerkendelse for de mange arbejdstimer, hun leverede. Særligt en situation har printet sig fast på hendes nethinde.

I forbindelse med en modeserie var hun sammen med stylisten ude for at hente accessories og sko i en yderst eksklusiv butik: 

- Inde i butikken købte hun lige for næsen af mig et par sandaler i et af de aller dyreste skomærker, der findes. Der fik jeg nærmest tårer i øjnene, fordi hun prioriterede at købe et par super lækre sandaler til sig selv, når jeg stod der og hjalp hende gratis.

De store bør kunne betale

Rebekka Gertz Andersson er ikke den eneste, der mener, at forholdene med gratis arbejdskraft i modeverdenen burde ændres.

Formand for fagforeningen HK i Hovedstaden, Christian Grønnemark, mener, der er tale om en særlig slem form for social dumping, når de unge ingen løn får. Og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen kalder det misbrug af de unge og deres arbejdskraft.

Rebekka Gertz Andersson mener ikke, at man entydigt kan sige, at de unge modeinteresserede bliver udnyttet.

Hun har forståelse for, at små designere, der er på vej op, ikke har råd til at ansætte assistenter. Men når det drejer som om store veletablerede designere, fordufter hendes forståelse.

- Det er et kæmpe problem, når de store firmaer bruger frivillig arbejdskraft. Dem, der har penge til det, skal bestemt give løn, siger hun.

"Skulle have stillet krav"

Til trods for at tiden langt fra kun var den glamourøse verden, som Rebekka Gertz Andersson havde sukket efter, fortryder hun ikke arbejdet for stylisterne.

Når hun havde ansvar for en modeserie, var hun stolt som en pave. Og mange af de ting, hun erfarede, brugte hun i sit speciale om kropsidealet:

- Jeg fortryder på ingen måde, at jeg gjorde det, men jeg fortryder, at jeg ikke sagde mere fra og stillede flere krav.