Det står meget på spil, når de iranske vælgere fredag skal udpege en præsident. Skal Iran tilnærme sig resten af verden, eller skal landet søge tilbage og lade konservative islamister styre på ny?
Den siddende præsident, den 68-årige Hassan Rouhani, opfattes af omverdenen som en pragmatiker. Han var i stand til at indgå en aftale med USA og det internationale samfund om det iranske atomprogram.
Han søger genvalg fredag.
Men Rouhanis problem er, at han ikke har kunnet leve op til sine løfter om at styrke økonomien, at sikre arbejdspladser og internationale investeringer.
Den normalt afdæmpede Rouhani har forsøgt at styrke sin chance for genvalg med en skarpere retorik. Han er gået til grænsen af, hvad man kan tillade sig i Iran.
Han har anklaget sine religiøse, konservative modstandere for at krænke menneskerettighederne, at misbruge deres religiøse autoritet til at sikre sig magt og for at gå revolutionsgardens ærinde i økonomiske sager.
Rouhanis hårdeste modstander er den 56-årige rabiate religiøse leder Ebrahim Raisi. Han siger, at Iran ikke har brug for økonomisk hjælp udefra. Han lover at genskabe værdierne fra den islamiske revolution i 1979.
Raisi anses for at være den åndelige leder, ayatollah Ali Khameneis foretrukne kandidat.
Raisi har støtte fra revolutionsgarden, den mest magtfulde styrke i Iran, og gardens frivillige i Basij-militsen. Det samme har han fra magtfulde åndelige ledere og organisationer.
En anden prominent konservativ præsidentkandidat, Teherans borgmester Mohammad Bager Qalibaf, trak sig ud af opgøret mandag. Det har styrket Raisis chancer for at vinde præsidentvalget.
Et valg i Iran er altid hårdt styret af de shiamuslimske ledere. Kandidater skal godkendes af Vogternes Råd, hvor de konservative dominerer.
Den internationale atomaftale med Iran holder fortsat. Men præsidentvalget fredag kan vende op og ned på det.
/ritzau/Reuters