Forsikrings- og pensionsselskaberne står på spring for at tilbyde danskerne private efterlønsordninger, der skal erstatte den nuværende efterløn, som regeringen og de radikale vil afskaffe. Det vurderer flere eksperter overfor Avisen.dk.
Brancheorganisationen Forsikring og Pension har ellers ikke holdt sig tilbage, når det gælder argumenter for at afskaffe den nuværende efterlønsordning. Danskerne er sunde og raske og behøver ikke efterlønnen, har budskabet lydt i udtalelser og analyser fra organisationen.
Men nu vil forsikrings- og pensionsselskaberne selv tilbyde private efterlønsordninger, der giver over en million danskere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
knap 1000 kroner om måneden
Pensionsselskabet Alm. Brand reklamerer på deres hjemmeside med, at man blot skal indbetale knap 1000 kroner om måneden i 25 år på en privat pensionsopsparing, for at man kan trække sig tilbage som 62-årig med 200.000 kroner udbetalt årligt.
”Det behøver ikke være dyrt. Er du for eksempel 40 år i dag, vil du for cirka 500 kroner om måneden ekstra kunne spare ligeså meget sammen, som du kunne have fået i efterløn i de år, du 'mister', hvis reformen bliver til noget,” siger Michael P. Nielsen, der er produktchef i Alm. Brand Pension, til www.almbrand.dk.
Hvis efterlønnen bliver afskaffet, vil tusindvis af efterlønnere under 45 år få udbetalt de tilsammen cirka 40 milliarder, de har indbetalt til efterløn. Og de penge er pensionsselskaberne meget interesseret i, oplyser PFA Pension.
”Hvis efterlønnen udfases, vil vi formentlig se en opblomstring af private efterlønsordninger, som det Alm. Brand reklamerer med,” siger professor i statskundskab og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet.
Ekspert: Pas på deres tilbud
Men flere eksperter advarer imod de private selskabers tilbud.
”Der er mange kommercielle selskaber, der gerne vil have folk til at indbetale til en ekstra opsparing ved siden af den almindelige pensionsopsparing. De lever af at forvalte folks formuer og tage ekstra gebyrer for det, og det er en kæmpe stor forretning her i landet,” siger Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering, pension og privat økonomi ved Handelshøjskolen Århus (Aarhus Universitet).
”Det er jo ikke en gavebod. De laver de her tilbud for at tjene penge på det. Sådan en privatopsparing kan aldrig blive lige så gunstig som den nuværende efterlønsordning. De skal jo tjene penge på at administrere din private efterlønsordning, ligesom de tager penge for din pension og forsikring”, siger uafhængig finansrådgiver, Kim Valentin, fra Finanshuset Fredensborg.
Statens efterløn er bedst
Ifølge Forsikring og Pension er statens efterlønsordning da også mere fordelagtig end de private alternativer. Men branchen vil blot give danskerne muligheden for fortsat at trække sig tilbage før tid, selvom den nuværende efterløn afskaffes.
”Mange vil trække sig senere tilbage fra arbejdet, men nogen vil fortsat ønske den fleksibilitet og mulighed for tidligere tilbagetrækning, som efterlønnen giver,” vurderer underdirektør Jan Hansen.
Han afviser, at de private forsikrings- og pensionsselskaber vil ødelægge fundamentet for regeringens 2020-plan og afskaffelse af efterlønnen, når de tilbyder private alternativer.
”Normen for tilbagetrækningsalder i de offentlige ordninger er meget styrende. Så hvis man hæver tilbagetrækningsalderen og udfaser efterlønnen, vil det faktisk få en væsentlig betydning.”
Peter Løchte Jørgensen og Jørgen Goul Andersen vurderer, at branchen kan tjene en formue på at få danskerne til at lave nye, private opsparinger. Samtidig vil det får flere til at stoppe på arbejdsmarkedet:
”Det kan stikke en kæp i hjulet for regeringens planer, om at få folk til at blive på arbejdsmarkedet og øge arbejdsudbuddet med 70.000 personer,” siger Peter Løchte Jørgensen.