Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys 12-årige søn og nummer to i den danske tronfølge er blevet serie-stjerne i USA.
Eller næsten da. Det er den populære og legendariske amerikanske tegneserie "The Simpsons", som i deres vilde fantasi gifter Lisa Simpson bort til prins Christian.
Det beretter Se og Hør.
Bedstefar Simpson skal opereres og derfor rejser familien Simpson fra Springfield til København for at få det ordnet.
Og på Amalienborg Slotsplads møder Lisa Simpson prins Christian. Straks begynder hun at dagdrømme om en sand romance, skriver ugebladet.
I drømmen gifter de sig og man ser dem vinke fra balkonen på Amalienborg.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nygifte Lisa Simpson og prins Christian i et velkendt vinkescenarie fra Amalienborg. Foto: TV 3/Fox
Trump og Christian
Om drømmen går i opfyldelse vil tiden vise, men folkene bag "The Simpsons" har tidligere været på forkant med historien.
Således forudsagde serien i afsnittet "Bart to the Future" fra marts 2000, at Donald Trump ville blive præsident i USA.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da prins Christian og Lisa Simpson møder hinanden ser man prins Christian iført skaterudstyr og med et skateboard. Foto: TV 3/Fox
30 år og ti mio. seere
TV3, der har rettighederne til The Simpsons i Danmark, oplyser til Se og Hør at afsnittet er på vej til de danske seere og formentlig vil blive vist i september.
”The Simpsons”-serien fylder 30 år i 2019 og er den serie, som har været vist længst. I oktober blev episode nummer 600 vist.
Ifølge Se og Hør er der knap ti millioner seere pr. episode med Homer, Marge, Bart, Lisa og Maggie.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.