Presset Gaddafi lover død eller sejr

Hotel Rixos er stadig under Gaddafis kontrol.
En oprører holder bevægelsens flag op i luften inden for Bab al-Aziziyas mure.
En oprører holder bevægelsens flag op i luften inden for Bab al-Aziziyas mure. Foto: SERGEY PONOMAREV/AP/Polfoto

Oprørerne i Libyen opnåede i tirsdag en af deres største sejre hidtil, da de stormede Oberst Gaddafis indhegnede hovedkvarter, Bab al-Aziziya.

Men oberstens tilbagetrækning fra Bab al-Aziziya var blot en taktisk manøvre, siger Gaddafi nu i en meddelelse. Båndet er blevet sendt til tv-kanalen al-Urubah, som støtter den libyske diktator.

I båndet lover Gaddafi 'martyrskab eller sejr' og sagde, at hovedkvarteret var blevet ramt af 64 NATO-bomber.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Enkelte, men vigtige dele af hovedkvarteret, herunder luksushotellet Rixos, hvor mange journalister holder til, er stadig under Gaddafis kontrol.

Tv-billeder har natten over vist ikoniske billeder af oprørere, der knækkede hovedet af en Gaddafi-statue, hvorefter de sparkede det rundt på jorden inde i Oberstens hovedkvarter.

BBC's korrespondent Rana Jawad, der er på stedet, siger, at man kan mærke, at det er ved at være enden på Gaddafi's regime, men at festen må vente, til Gaddafi og hans familie er fanget.

Kilde: BBC.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.