En bemærkning fra Donald Trump har nu fået den franske præsident, Francois Hollande, op i det røde felt.
Den franske præsident mener, at Trump tegner et forvrænget billede af sikkerhedssituationen i Frankrig.
Det skriver thehill.com
Præsidenternes infight sker, efter at Donald Trump på en konservativ konference fredag kom med en kommentar til den terror, der har fundet sted i Frankrig det sidste års tid. Ført ramte angrebet i Paris, og senest i sommer torpederede en lastbil en menneskemængde i Nice.
På konferencen fortalte den 70-årige amerikaner om sin ven ’Jim’, der ikke længere tør besøge Paris, fordi han er bange for at blive ramt af terror.
- Jeg har en ven, som er en meget, meget væsentlig fyr. Han elsker The City of Lights (lysets by, red.). Han elsker Paris. I mange år har han taget til Paris. Det var en vane for ham og familien. Jeg havde ikke set ham i et stykke tid og sagde: 'Lad mig stille dig et spørgsmål: Hvordan går det med Paris?, lød det fra Donald Trump på konferencen, der fandt i delstaten Maryland.
Den franske præsident mener, at Trump overreagerer og har derfor sendt denne stikpille den anden vej over atlanten.
- Jeg vil ikke lave sammenligninger, men her har folk ikke fri adgang til våben. Her har vi ikke folk med våben, som åbner ild mod folkemængder bare for tilfredsstillelsen i drama og tragedie.
Francois Hollande opfordrer Donald Trump til at stå sammen mod radikal islamisme i stedet for at tale frygten op.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.