Portugals økonomi får status som junk
Portugal har været ramt af demonstrationer som følge af landets dårlige økonomi. Foto: AP Photo/ Francisco Seco / POLFOTO
Kreditvurderingsbureau Fitch sender Portugal en tak længere ned i vurderingen af landets økonomi.

Kreditvurderingsbureauet Fitch giver torsdag Portugal endnu et hak i tuden som følge af landets skrantende økonomi.

Landet går således fra at blive vurderet som status BB+ fra en tidligere status som BBB- på grund af landets negativ udvikling i gæld og dårlige økonomiske udsigter. Dermed får landets obligationer nu titlen af såkaldt "junkstatus". Det skriver Reuters.

Fitch begrunder nedgraderingen med, at den økonomiske krise gør det "meget mere udfordrende" for regeringen at reducere budgetunderskuddet. Beregninger viser, at Portugals samlede gæld topper med 116 procent af BNP i 2013 fra 93,3 procent i slutningen af ??sidste år.

Den Internationale Valutafond, IMF og EU hjalp tidligere på året Portugal ud af landets gældsproblemer med en hjælpepakke til 580 milliarder kroner.

Fitch vurdering af Portugal er stadig en tak højere end det amerikansk kreditvurderingsinstitut Moody's vurdering af landet.

Kilde: Reuters