Trods et blodrødt regnskab hos det statsejede energiselskab Dong holder regeringen og VKO liv i planerne om en børsnotering.
Det står klart efter en splinterny politisk aftale i forligskredsen bag Dong, som netop er kommet i stand på Christiansborg.
Børsen er i besiddelse af aftaleteksten, der blandt andet siger:
"Parterne bekræfter samtidig, at det fortsat er hensigten at gennemføre et salg af aktier i DONG Energy A/S til en bred ejerkreds i tilknytning til en børsintroduktion af DONG Energy A/S, når forudsætningerne for et sådant salg er til stede."
I aftalen kræver forligskredsen, der består af de tre regeringspartier og Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at staten også efter børsnoteringen har en aktiemajoritet.
Det skal ske for at bevare kontrollen over naturgas-infrastrukturen.
/ritzau/