En kvindelig Kriminalkommissær i PET blev mandag den 21. juni anholdt for spirituskørsel.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den 50-årige Kvinde kørte galt på Ringstedvej ved Køge, da hun ramte ind i en modkørende varevogn.
Politiet, der ankom kort efter ulykken, fik mistanke om, at kvinden var spirituspåvirket, og de bad hende derfor blæse i alkometeret, som til PET-chefens uheld viste hele 1,7 procent i promille.
Kvinden fik herefter taget en blodprøve, som senere skal fastslå den eksakte promille og danne belæg for en straffesag imod hende.
Politiets Efterretningstjeneste oplyser over for avisen, at den 50-årige kvinde fratræder sin stilling som personalechef med øjeblikkelig virkning.