- Det er da sommetider hårdt, ja. Men det er ikke synd for mig.
Sådan fortæller 42 årige Pernille Turunen fra Birkerød om sit liv på kontanthjælp.
Hun er en af de 34.094 danskere, der har fået skåret i ydelsen som følge af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober.
Som enlig mor til to børn på 8 og 11 år og med et rådighedsbeløb på 3.300 kroner om måneden, kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen, når der både skal være mad på bordet, penge til medicin, men også plads til vinterstøvler og sommerjakker.
Men hun overlever, selvom det er hårdt. For hun har ikke noget valg, fortæller hun.
Hun er ked af det stereotype billede, som medier og politikere tegner af kontanthjælpsmodtagere. Et billede som dovne og med forkerte prioriteringer. Sådan mener hun ikke, virkeligheden altid fungerer.
- Det er ikke synd for mig, at jeg har det liv, jeg har. Det er jo mit eget liv. Og jeg er glad for at være den, jeg er. Jeg synes da, det er ærgerligt, at jeg er havnet i denne situation. Men jeg vil ikke være et offer. For det er ikke synd for mig, siger Pernille Turunen.
Hun har været fem år på kontanthjælp og fået skåret 2600 kr. om måneden efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft.
34.094 danskere er påvirket af loftet over kontanthjælp. Politikerne bag loftet siger, at lavere ydelser skal gøre det mere økonomisk attraktivt at få et job. Kritikere mener, at loftet kun gør folk fattigere.
Avisen.dk vil i den kommende tid sætte fokus på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober.
Energi til arbejde og energi til børnene
Pernille Turunen har arbejdet i socialpsykiatrien i mange år. I 2010 blev hun ramt af stress og depression, som betød et exit til arbejdsmarkedet.
- Fuldstændig uventet brød jeg sammen en dag på arbejdet og kom til en krisepsykolog. Jeg valgte derefter på opfordring fra psykologen at sygemelde mig. Jeg kunne ikke andet, jeg fungerede slet ikke. Prøvede at komme tilbage på arbejdet, men jeg kunne simpelt ikke fungere i den rolle, jeg havde på arbejdet og den derhjemme. Så sygemeldingen gav ligesom sig selv.
Senere fandt lægerne ud af, at hun led af sygdommen bipolar affektiv sindslidelse type to, som er en psykisk lidelse, hvor man både døjer med en let form for mani og depressioner.
Sygdommen har sendt hende på kontanthjælp. Men i januar 2017 startede hun i virksomhedspraktik på et skolebibliotek. Der arbejder hun nu 12 timer ugentligt.
- Jeg bruger meget energi på at være på biblioteket. Men det er samtidigt det, jeg skal testes på. Når vi kan se, hvor meget energi jeg bruger der, kan vi se, hvor meget jeg har tilovers til mine børn.
Ikke nok med at Pernille Turunen selv lider af en psykisk lidelse, så skal hun også tage sig af sin dreng med autisme. Men efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft, er ting som medicin til sin søn og sig selv blandt andet noget, der prioriteres højt. Hun har også valgt at beholde internet, indboforsikring, ulykkesforsikringer og A-kasse. Det er ting, hun absolut ikke ser, at de kan undvære.
Cup noodles til aftensmad
Men med et forringet budget efter kontanthjælpsloftet må der trækkes på nogle poster. Og der har madposten lidt den største last.
- Det største kompromis har klart været ved maden og kvaliteten af den. Børnene får jo sund morgenmad og frokost. Så kan de ikke få en cup noodle til aftensmad nogle gange? Det er sådan nogle ting, jeg har ændret efter kontanthjælpsloftet, siger Pernille Turunen.
Og så er der heller ikke plads til meget sjov i hverdagen - men det er bare ærgerligt, fortæller hun. Nogle gange kan en pasta med kødsovs strække sig over en ekstra dag, og så kan der lægges en lille skilling til side til at lave sjove ting med børnene. Ellers har hun også en mor, der er god til at hjælpe.
- Det er da klart, at det er nogle af de sjove ting, der er skåret i. Men min mor kan heldigvis hjælpe lidt til nogen gange. Og så elsker jeg selv jul og fødselsdag, for der kan jeg få lov at få en enkelt bluse for eksempel. Det er der heller ikke råd til mere med mit budget.
Livet i hænderne på sagsbehandleren
Pernille Turunen skal være i virksomhedspraktik på skolebiblioteket indtil 21. april. Derefter skal kommunen afklare, hvorvidt hun er i stand til at varetage et job og i hvilket omfang.
- Mit ønskescenarie er, at der tages højde for, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Mit ønske er bare, at jeg bliver afklaret på en eller anden måde. At kommunen kan finde min plads.
Hun tør ikke gøre sig nogle forhåbninger om, hvad der præcis skal ske med hende. For hun vil hellere blive positivt overrasket over kommunens tolkning end skuffet.
Pernille Turunen fortæller, at det er svært at være psykisk syg i et samfund, hvor det kræver en meget stærk psyke at kunne fungere optimalt.
- Det er enormt frustrerende, fordi jeg ikke har kontrol over, hvad der skal ske. Det ville være smadder rart, hvis jeg bare kunne fortælle dig, at ”det er det her, der skal ske med mig”. Men det kan jeg ikke. Jeg har lagt mit liv i min sagsbehandlers hænder.
Jeg vil arbejde
Én ting er dog sikkert. Hun er ikke færdig på arbejdsmarkedet.
- Min drøm var jo, at jeg bare kunne komme ud og arbejde 37 timer. Jeg bliver simpelthen så misundelig, når jeg er sammen med mine veninder, og de kommer stresset hjem fra arbejde. Tænk hvis det var mig, der kunne få lov til at være stresset, fordi jeg har arbejdet 37 timer, sådan tænker jeg da, siger hun.
Men Pernille Turunen kommer aldrig op på 37 timer igen, mener hun selv. Et fleksjob ville nok være mere sandsynligt.
- Jeg vil ud. Jeg vil arbejde. Jeg ville slet ikke synes, det var fedt at komme på førtidspension, siger hun og fortsætter med et særligt budskab om, hvorfor det er vigtigt at arbejde:
- Jeg synes, at meget af ens identitet ligger i arbejdet. Så derfor vil jeg også tilbage på arbejdsmarkedet.