Et klip fra sæsonpremieren på DR2-programmet "Tæt på sandheden med Jonatan Spang" hitter på Facebook.
I klippet ser man en uset side af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, som på Folkemødet på Bornholm lufter sin indre skuespiller.
Jonatan Spang spider rygter og virkelighed om Folkemøde-deltagernes mere eller mindre løsslupne liv og brug af alkohol og stoffer.
I klippet ser man en række kendisser; Abdel Aziz Mahmoud, Thomas Skov Gaardsvig, Cecilie Beck, Søren Rasted, Niels Krause-Kjær og Jonatan Spang spille "den som flasken peger på".
Via en række mere eller mindre absurde forslag om udfordringer ender flasken med at pege på Jonatan Spang. Han skal gå hen i Nye Borgerliges telt "og drikke en hel kop kaffe", som Thomas Skovs forslag går ud på.
I teltet ender kaffen på Jonatan Spangs t-shirt og Pernille Vermund tilbyder ham en ren t-shirt. Det møde slår nogle helt andre gnister end Jonatan Spang i joken umiddelbart havde forudset.
Han og Pernille Vermund ender med at stor-snave.
Pludselig går det op for Jonatan Spang, hvad han har gang i og han siger "Åh gud, nej". Han begynder straks at undskylde sig med, at "Jeg har røget cannabis og alt muligt" og skynder sig bort.
Tilbage står en lettere forpustet og overrasket Pernille Vermund.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Opslaget får en masse kommentarer med på vejen. Blandt andre skriver Vivi Ravnskjær Terp "Jeg elsker, hvordan den tager røven på alle fordomme og kaster dem op i luften", mens Christian Rosenmejer skriver "Fantastisk, simpelthen fantastisk! Jeg stemmer på Jonathan Spang".
Årets Folkemøde åbnede 14. juni og lukkede tre dage senere.
For halvanden uge siden kunne det konstateres, at mødet mellem Jonatan Spang og Pernille Vermund formentlig ikke udviklede sig.
Her meddelte Pernille Vermund, at hun skal giftes med millionæren og udlandsdanskeren Lars Tvede.