”Klip håret, tag din piercing ud og gå lidt oftere i bad, hvis du gerne vil have et job.”
Ledige, der møder op til samtale på jobcenteret, kan godt regne med, at sagsbehandleren har en holdning til deres hår, piercinger og hygiejne.
Og den lediges fremtoning og udseende vil blive taget op, hvis sagsbehandleren mener, det er relevant. Sådan lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening og jobcentrene.
”Socialrådgivere kan være nødt til at fortælle ting til de ledige, som andre ikke fortæller dem. Vi kan forhåbentlig formidle nogle iagttagelser, der kan skabe forandringer hos borgeren,” siger Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
De ledige kan lige så godt vænne sig til de personlige råd, for det går virksomheder op i, mener jobcentrene.
”Nogle får råd til at skrive ansøgninger, mens andre måske bliver vejledt om deres generelle adfærd. Personlig hygiejne, tatoveringer og piercinger kan også være del af vejledningen,” siger Michael Kornager, centerchef for de københavnske jobcentre.
Hvad med mangfoldigheden?
Avisen.dk har talt med en nyuddannet pædagog, der fik af vide, at han burde tage sin ring i næsen ud og overveje sin personlige hygiejne.
Læs også: Jobcenter-chok: "Drop næseringen, Rasmus"
Men det er ikke nødvendigvis et krav, at man skal droppe sin næsering for at blive pædagog, lyder det fra pædagogernes fagforening BUPL.
”Mennesker er forskellige, og som udgangspunkt skal man ikke afskrive en person med næsering, for børnene ser den slags i hverdagen. Vi skal ikke have ensretning og konformitet,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, formand for BUPL’s A-kasse.
Fjerner fokus fra evner
Grundlæggende fjerner en bemærkning om hårets længde og piercingen i øjenbrynet fokus fra det vigtigste, mener Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved RUC.
”Det er bekymrende, at man går så meget op i personlig fremtoning og ikke kigger på, hvad folk kan fagligt. Man burde starte med det faglige,” siger han.
I sidste ende kan de personlige kommentarer få konsekvenser for de ledige.
”Kommentarer om personlighed og fremtoning trykker selvtilliden for de ledige længere ned, end den er i forvejen. De risikerer at knække psykisk,” forklarer Peder Bæk, fra græsrodsbevægelsen ’Behandl os ordentligt’, der kæmper for lediges vilkår.
Hvor går grænsen?
Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening understreger, at sagsbehandlere kun kan vejlede og ikke stille konkrete krav.
”Det er borgerens eget valg, om de vil lytte til de anbefalinger, som socialrådgiveren kommer med. Vi skal respektere borgerens integritet,” siger han.
Men hvor går grænsen for den vejledning?
”Dialogen skal være relevant for samtalen. Hvis formålet er at få borgeren i arbejde, skal samtalen handle om at skabe forandringer, der kan få personen i arbejde. Og ikke om personens religion eller andet uvedkommende,” siger Niels Christian Barkholt.
Særlig vigtigt for langtidsledige
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man ikke noget problem i den personlige vejledning. Og når det kommer til langtidsledige kan det være ekstra vigtigt.
”Så er det endnu mere legitimt, at jobcenteret går ind og siger, ’okay, hvordan kan vi gøre dig attraktiv for arbejdsmarkedet’," forklarer Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA.
Hvis du har fået overtrådt dine personlige grænser - og har lyst til at fortælle din historie - så hører vi gerne fra dig. Skriv til ulrik@avisen.dk.