Organisationer forudser fortsatte kvaler med førtidspension

Omstridt reform af førtidspension skal ændres. Men politikerne går ikke drastisk nok til værks, lyder det.
Der vil fortsat være situationer, hvor kommunerne sender folk i ressourceforløb i stedet for på førtidspension, selv om deres arbejdsevne ikke vil kunne forbedres så meget, at de realistisk set vil kunne få arbejde. Det vurderer blandt andet Advokatrådet om nyt lovforslag.
Der vil fortsat være situationer, hvor kommunerne sender folk i ressourceforløb i stedet for på førtidspension, selv om deres arbejdsevne ikke vil kunne forbedres så meget, at de realistisk set vil kunne få arbejde. Det vurderer blandt andet Advokatrådet om nyt lovforslag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/arkiv/Scanpix

Kommunerne skal række den rigtige hånd frem til de mennesker, der står på arbejdsmarkedets yderste kant. Syge borgere skal have sikkerhed for, at de kan få førtidspension, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles.

Sådan lyder nogle af de politiske intentioner bag et forslag om at ændre reglerne for førtidspension, som Folketinget førstebehandler fredag.

Men en række organisationer rejser bekymring over, om justeringerne reelt set vil være tilstrækkelige. Eller om der fortsat vil være eksempler på borgere med dårlig ryg, der sendes i praktik i en børnehave med skæve og tunge løft.

Eller folk med psykiske lidelser, der sendes i praktik på en larmende hønsefabrik, som Ergoterapeutforeningen beskriver det.

Ændringerne skal især skabe klarhed om to ting: for det første, at borgere i visse tilfælde godt kan få førtidspension uden først at have været igennem et ressourceforløb.

Og for det andet, at der skal være en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle deres arbejdsevne. Ellers skal personen ikke i ressourceforløb.

Men djævlen ligger i den grad i detaljen, fremgår det af de høringssvar, som organisationerne på området har sendt til Beskæftigelsesministeriet.

- Hjernesagen oplever de foreslåede præciseringer som en lappeløsning, skriver organisationen, der repræsenterer mennesker, der for eksempel har været ramt af en blodprop i hjernen.

Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at de foreslåede præciseringer styrker borgernes retssikkerhed i nævneværdig grad.

Advokatrådet vurderer, at der fortsat vil være situationer, hvor personer bliver sendt i ressourceforløb, med henvisning til at arbejdsevnen kan forbedres.

Også selv om den ikke vil kunne forbedres så meget, at borgeren realistisk set vil kunne få et indtægtsgivende arbejde. Samme bekymring har Danske Handicaporganisationer (DH).

- Lovforslaget bevæger sig i den rigtige retning, skriver organisationen.

- Det er dog samtidig DH's vurdering, at de foreslåede ændringer ikke er tilstrækkelige.

Hverken Kommunernes Landsforening eller Socialchefforeningen mener, at der vil være tale om større ændringer sammenlignet med nu.

- De vurderes at matche den praksis, som mange kommuner allerede har i dag, skriver KL.

Socialcheferne forventer, at der fortsat vil være forskelle kommunerne imellem. Foreningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne ændres mere, end der reelt er lagt op til.

Ankestyrelsen vurderer derimod, at praksis på visse områder vil blive ændret. Hidtil har det ikke været et krav, at der var et "beskæftigelsesmål" for udviklingen af arbejdsevnen. Men det kommer der nu, er vurderingen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.