Oprørt Bondo: Voldsomt at lockoute så mange

Kommunernes Landsforening har onsdag varslet en mulig lockout for 250.000 kommunalt ansatte.
Anders Bondo Christensen, chefforhandler for de kommunalt ansatte.
Anders Bondo Christensen, chefforhandler for de kommunalt ansatte. Foto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix/arkiv

Det er voldsomt, at Kommunernes Landsforening, KL, onsdag har udtaget 250.000 kommunalt ansatte til en mulig lockout.

Det siger Anders Bondo Christensen, som er chefforhandler for de kommunalt ansatte.

- Vi har valgt kun at udtage 10 procent til strejke, fordi vi ikke er i konflikt med forældre og elever, men med arbejdsgiverne.

- Nu vælger KL at tage flere hundrede tusinde ud, og det er deres valg, men det er godt nok voldsomt, siger han.

Lockouten, som kan indledes 10. april, vil blandt andet ramme ansatte på landets folkeskoler.

KL har besluttet, at lockouten ikke må ramme borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp.

Ældre- og handicapområdet samt vitale infrastrukturer som kraftvarmeværker er derfor fritaget.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.