De to tal på tavlen bag debattørerne understreger i virkeligheden meget godt forskellen mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, når det gælder den økonomiske politik.
På torsdagens debatmøde i Aabenraa mellem de to partiers formænd har ordstyrer Thomas Funding bedt aftenens hovedpersoner skrive, hvad de mener er et rimeligt niveau for den årlige vækst i de offentlige udgifter.
Og hvor Kristian Thulesen Dahl (DF) hælder til en vækst på 0,7 procent, mener Pernille Vermund (NB), at de offentlige udgifter skal reduceres med 0,5 procent om året.
- Vi lever i et land med en af verdens største offentlige sektor. Den er alt for stor i forhold til den private, og det hæmmer vores vækst og velstand.
- Det er afgørende, at vi skaber et samfund, hvor politikerne bestemmer mindre, og hvor vi selv får lov at bestemme mere over vores egne penge, siger Pernille Vermund.
Hun peger på de store udgifter til udlændinge, til jobcentre og til Danmarks Radio som steder, hvor man bør kunne finde milliardbesparelser, uden at det gør ondt.
Vermund mener, at Dansk Folkeparti omvendt vil føre socialdemokratisk og ikke borgerlig økonomisk politik, når man ikke vil skære i den offentlige sektor.
Den køber Kristian Thulesen Dahl imidlertid ikke.
- Jeg betragter mig selv som et borgerligt og nationalkonservativt menneske. Derfor mener jeg, at DF hører til i blå blok, selv om vi ikke abonnerer på den liberalistiske samfundsmodel, som Nye Borgerlige står for.
- Når jeg mener, at vi skal have et bedre velfærdssamfund og vil investere i bedre ældrepleje eller en bedre sundhedssektor, så kan jeg jo ikke love skattelettelser med den anden hånd.
- Hvis ikke vi sikrer en offentlig vækst på 0,7 procent, så er der ikke penge til ældre og sygehusene, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han mener, at der mangler 77 milliarder kroner i Nye Borgerliges regnestykke, hvis man skal opretholde samme offentlige serviceniveau som nu.
/ritzau/