Forleden viste de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden ser ud til at være nået et dødt punkt, hvor den ikke rigtigt rokker sig ud af stedet.
Siden maj måned har det sæsonkorrigerede antal ledige ligget mellem 110.000 og 112.000 personer, efter at det i 2015 faldt med 12.500 personer.
Det kunne antyde, at vi efterhånden har nået bunden for, hvor langt ledigheden reelt kan komme ned, fordi de arbejdsløses kvalifikationer ikke matcher de job, der er ledige.
Dette bundniveau kaldes også den strukturelle ledighed.
Men så langt er vi endnu ikke kommet ned, mener Per Kongshøj Madsen.
Han er professor ved Aalborg Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Når ledigheden står stille, er det nok et udtryk for, at der ikke er særligt meget gang i væksten.
- Vi har indtil for nylig set fald i ledigheden, selv om væksten var lav, og nu er det som om, at de to er kommet mere i takt med hinanden, siger økonomen.
Han er derfor overbevist om, at ledighedsprocenten kan komme længere ned end de nuværende 4,2 procent, hvis altså der vel at mærke kommer mere gang i væksten.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos tror ligesom Finansministeriet, at niveauet for den strukturelle ledighed ligger omkring 100.000 personer.
Derfor mener han også, at det burde være muligt i den nuværende økonomiske situation at få ledighedstallet længere ned.
- Når man kigger på lønstigningerne, er de indtil videre forholdsvis begrænsede. Hvis vi var nede på den strukturelle ledighed, ville de typisk stige mere.
- Omvendt er der begyndende eksempler på arbejdskraftmangel i nogle brancher. Og lønstigningerne ligger igen lidt over niveauet i samhandelslandene, siger han.
Mads Lundby Hansen mener, at man fra politisk side bør overveje at trække i nogle af de håndtag, der kan frigive flere hænder til arbejdsmarkedet.
På den måde kan man foregribe en situation, hvor danske virksomheder må sige nej til ordrer, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft.
- Det kan eksempelvis ske ved at sænke dagpengene med 10 procent eller sænke dagpengeperioden fra to til et år.
- De mennesker, der er i dagpengesystemet, er stærke ledige, så det er god arbejdskraft at få ud, siger økonomen.
Tilbage i sommeren 2008, hvor finanskrisen endnu ikke var en realitet, var antallet af registrerede ledige nede på 66.300 personer, svarende til 2,4 procent af arbejdsstyrken.
/ritzau/