Når Storbritannien forlader Den Europæiske Union og vinker farvel til 73 pladser i EU-Parlamentet, kan det være, at Danmark kan føje et ekstra medlem til listen.
I hvert fald hvis et nyt udspil fra parlamentets forfatningsudvalg, der endnu er i sin første fase, ender med at blive vedtaget.
Det fremgår af udspillet, at 22 pladser bør fordeles blandt de 27 lande, der bliver i EU. De sidste 51 pladser reserveres til en mulig fremtidig fælles europæisk liste, hvor folk fra forskellige medlemslande kan vælges ind.
I dag har Danmark 13 ud af de nuværende 751 pladser. Men bliver udspillet vedtaget, kan der fra og med valget i 2019 blive plads til 14 danske EU-parlamentarikere ud af de kommende 700 pladser.
Men trods forslaget om et ekstra medlem bliver udspillet ikke budt velkommen af Dansk Folkepartis medlem af parlamentet Morten Messerschmidt, der også er næstformand i forfatningsudvalget.
- Jeg synes grundlæggende, at man helt skal trække de britiske pladser ud af ligningen og reducere antallet af parlamentarikere, siger han.
Særligt pladserne til den fælles europæiske liste bryder han sig ikke om. Messerschmidt mener, at det er vigtigt, at en parlamentariker repræsenterer et land.
- Men også fordi, i en fælles europæisk liste, er det dem, der repræsenterer de store sprogområder, der vil blive valgt. Det vil sige, at det kun vil være en skjult forøgelse af tyske og franske parlamentarikere.
- Det er klart, at hvis man beslutter sig for at fordele de 73 mandater, vil jeg kæmpe for, at Danmark får flere. Kan vi komme op på 14 igen, vil det være godt, siger han.
Socialdemokratiets parlamentsmedlem Jeppe Kofod er ligesom Messerschmidt ikke begejstret over forslaget.
- Det er forkert at disponere over de her 73 pladser. De skal trækkes ud, så vi gør parlamentet mindre, når så stort et medlemsland trækker sig ud.
- Det vil kun styrke parlamentet at gøre det mindre, siger han.
Socialdemokraten påpeger, at det ikke kun er Danmark, der står til at få en plads mere, hvis udspillet går igennem.
I sidste ende er det EU's stats- og regeringschefer, der skal vedtage fremtidens fordeling af pladserne i parlamentet.
Storbritannien forlader EU-samarbejdet 29. marts 2019. Det næste valg til Europa-Parlamentet er i juni samme år.
/ritzau/