Sjældent, for ikke at sige aldrig, udfordrer DF-politikere partiledelsen, som Anders Vistisen gjorde i avisen Danmark i mandags med sit krav om at blive partiets spidskandidat til EU-valget næste år. Dermed stopper det ikke. Nu giver folketingsmedlem og retsordfører Peter Kofod i avisen Danmark sin partifælle og private ven 100 procent opbakning.
- Anders Vistisen er en oplagt spidskandidat. Han er superdygtig og kompetent. Det så vi, da vi andre sad ovre på Christiansborg og ikke anede vores levende råd, den dag sagen om Meld og Feld raslede ned om hovederne på os. Det var partikrise med orkanstyrke, men Anders Vistisen tog opgaven på sig og kom partiet til undsætning. Det skal han ikke straffes for, det skal han belønnes for. Det vil være helt tosset at udvise ham, siger Peter Kofod til avisen Danmark.
Vistisen antyder oplevelsen af negativ særbehandling: Mens hans situation er uafklaret, er Morten Messerschmidt, hovedpersonen i sagen om Meld og Feld, blevet folketingskandidat, og Søren Espersen, der var vicepræsident i Feld, er stadig næstformand i partiet. Deler du den opfattelse?
- Jeg forstår hans frustration. Søren Espersen er en dygtig næstformand, så selvfølgelig skal vi bruge ham. Morten Messerschmidt er en dygtig politiker, så selvfølgelig skal vi bruge ham. Af samme grund skal vi selvfølgelig bruge Anders Vistisen. Det skal godt nok være et ekstremt privilegeret parti, der har politisk råd til at sige nej til folk som Morten Messerschmidt og Anders Vistisen.
I avisen Danmark tirsdag brugte politisk kommentator Hans Engell udtrykket revolverpolitik om Vistisens fremgangsmåde. Søren Espersen sagde, at han ikke brød sig om, at Vistisen benyttede en så ultimativ og bombastisk form for udmelding. Peter Kofod ser anderledes på det:
- Jeg synes ikke, Vistisens udmeldinger er revolverpolitiske eller ultimative. Jeg synes, det var befriende at læse et interview med en politiker, der bare var ... ærlig. Anders Vistisen sagde tingene, som de er.
Vistisen undrede sig over, at partiledelsen endnu ikke har sat navn på den kommende spidskandidat. Har du en forklaring?
- Nej, det har jeg ikke. Og jeg forstår det ikke. Anders Vistisen er for dygtig til, at partiet kan sige nej til ham. Bliver han vores spidskandidat, er jeg klar til at turnere rundt og bakke ham op i valgkampen.
Søren Espersen har forklaret, at det er normal procedure først at sætte kandidatlisten knap et halvt år før EU-valget. Har han en pointe?
- I så fald synes jeg, vi skal vende tilbage til den normalprocedure, der gjaldt, da Morten Messerschmidt og Mogens Camre i sin tid blev spidskandidater.
Som omtalt i avisen Danmark tirsdag blev Messerschmidts kandidatur meddelt på Folkemødet et år før EU-valget.
Uanset praksis: Skal man kunne true sig til en topposition i politik?
- Jeg synes ikke, at han truer. Han fremlægger blot en kendsgerning: Han har gjort op med sig selv, at kan han ikke blive spidskandidat, ønsker han ikke at fortsætte i politik. Han mener det tydeligvis, og så er det fair at gå planken ud og give det til kende.
Risikerer Anders Vistisen ikke blot at ødelægge sine egne fremtidsmuligheder?
- Det ved jeg ikke, og det er ikke derfor, jeg bakker ham op. Jeg rejser mig bare for en ven siden 14-15-års alderen. Hvis ikke man kommer venner i knibe til undsætning, ved jeg ikke, hvornår man skal gøre det.
Gør du ikke også dig selv sårbar, hvad angår din politiske karriere, når du markerer din støtte til Vistisen så umisforståelig?
- Det ved jeg så heller ikke. En gang imellem må man kæmpe for dem, man godt kan lide, når de har brug for det, og Anders Vistisen fortjener et skulderklap. Jeg synes, jeg gør både Anders Vistisen og partiet en tjeneste ved at bakke ham op, for han er for dygtig til ikke at være en del af Dansk Folkeparti.
Er Vistisens udmelding i mandags og din i dag udtryk for, at partiets lømmelalder er ved at rinde ud ... at topstyring ikke længere er så nødvendig og derfor ikke bare godtages?
- Det kan jeg ikke sige noget generelt om. Topstyring er nødvendig, det gælder alle partier. Det, jeg siger her, er ikke kritik af partiet, det er opbakning til en god ven og en dygtig politiker.
Hvis ikke det er et opgør med topstyringen, er det så konturerne af et ungdomsoprør i partiet, vi er vidne til?
- Oprør er et meget stort ord at bruge. Jeg holder af mit parti og har været en god og loyal partisoldat, siden jeg var 14 år. Det er jeg stadig, siger Peter Kofod til avisen Danmark.