Nye regnskabsregler martrer Jyske Banks resultater

Jyske Bank har ændret regnskabspraksis, og det koster dyrt for banken, viser regnskabet for første kvartal.
Jyske Banks regnskab for første kvartal var stærkt påvirket af nye regnskabsregler.
Jyske Banks regnskab for første kvartal var stærkt påvirket af nye regnskabsregler. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Jyske Banks resultat dykkede markant i de første tre måneder af 2018. Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort.

Banken, der fra sit hovedsæde i Silkeborg er Jyllands største, har indført et nyt regnskabssystem - IFRS 9.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Og sammen med mindre indtægter fra værdipapirer har det ramt resultatet.

Nettoresultatet - resultatet når alle regninger er betalt - faldt til 610 millioner kroner i de første tre måneder af 2018 fra 976 millioner kroner i samme periode 2017.

- IFRS 9 påvirker periodens resultat med minus 407 millioner kroner, da effekten af de ændrede skøn i BRFkredit udgiftsføres over resultatopgørelsen i modsætning til effekten i Jyske Bank, som fratrækkes direkte på egenkapitalen, skriver administrerende direktør Anders Dam i regnskabet.

Nedskrivningssaldoen forøges med 1035 millioner kroner, skriver Jyske Bank. Nedskrivningssaldoen dækker over den konto, hvor der er sat penge til side til kunder, der ikke betaler deres lån tilbage.

Det er resultatet af, at IFRS 9-reglerne indebærer, at Jyske Bank skal kigge på alle udlån og garantier, når man sætter penge til side til tab.

Jyske Bank kan dog ikke lægge hele tilbagegangen på skuldrene af den ændrede regnskabspraksis. Kursreguleringer - resultatet af de værdipapirer, banken selv ejer - endte med at koste Jyske Bank 68 millioner kroner.

I samme periode sidste år gav den post et overskud på 346 millioner kroner.

Ser man bort fra effekterne af de nye regnskabsregler, så er det gået ganske fint for Jyske Bank, hvor både rente- og gebyrindtægter er steget.

- Vi er godt tilfredse med udviklingen, siger Anders Dam, der samtidig ikke frygter, at de gode tider er optakten til en større nedgang.

- Jeg har en god mavefornemmelse for 2018. Jeg har indført det princip, at jeg kun kigger på et kalenderår af gangen.

- Ved indgangen af 2018, og for den sags skyld også ved indgangen til 2017, sagde jeg, at det blev gode år. Og det har jeg heldigvis haft ret i, siger Anders Dam og afslutter:

- Når jeg tror på, at 2018 bliver et godt år, så er det fordi, jeg kigger på, hvordan vores kunder har det. Og de har det godt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.