Der skal være bedre mulighed for at bo i de store byer også med en almindelig lønindtægt.
Det er en af begrundelserne for en ny aftale om almene boliger, som regeringen fredag har indgået med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
- Aftalen giver cirka 22.000 flere almene boliger. Samtidig vil vi næste år gå ud og sætte huslejen ned med et par tusind kroner i nogle almene boliger, når loven træder i kraft, siger bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Omkring halvdelen af boligerne i aftalen skal opføres uden for hovedstaden i blandt andet store byer som Aarhus.
Som del af aftalen forpligter Kaare Dybvad Bek sig også på at forsøge at indgå aftale med Københavns Kommune om en hurtigere etablering af 4000 nye studieboliger.
Samtidig vil ministeren undersøge mulighederne for en hurtigere etablering af yderligere 2000 studieboliger i andre studiebyer.
Partierne er enige om i alt at afsætte ti milliarder kroner til flere almene boliger for frem mod 2035. Pengene kommer fra Nybyggerifonden, hvor beboere i almene boligafdelinger har indbetalt penge siden 1999.
Kaare Dybvad Bek mener, at det giver god mening, at pengene kommer derfra. Fonden var lavet for at afhjælpe ydelsesstøtte, som staten betalte til almene boliger, når der var høje renter.
- Nu er der lave renter. Det vil sige, staten har ikke udgifter til at understøtte huslejen i den almene sektor. Derfor synes vi, at det giver mening at bruge de penge på at sikre flere almene boliger, siger han.
Aftalen betyder også, at Christiania efter planen på sigt skal huse almene boliger. Ifølge aftalen forpligter regeringen sig på, at der skal indføres et mål om "minimum 15.000 kvadratmeter" almene boliger på Christiania.
Boligerne på Christiania skal ifølge aftalen udlejes efter de gældende regler for almene boliger. Dermed vil det ikke være muligt for christianitterne at styre, hvem der flytter ind i boliger.
Enhedslisten mener ikke, at aftalen tvinger Christiania til at opføre de almene boliger. De almene boliger skal nu aftales med Fonden Fristaden Christiania.
Direkte adspurgt, om aftalen så reelt betyder, at almene boliger bliver opført på Christiania, siger Kaare Dybvad Bek:
- Ja, det er det, vi har aftalt.
Dansk Folkepartis boligordfører, Alex Ahrendtsen, mener, at Christiania vil hilse de almene boliger velkommen.
- Jeg tror, at de er glade for det derude. Christiania vil gerne være mangfoldig, og nu får vi omkring 200 almene boliger derud, siger Alex Ahrendtsen.
Han lægger også vægt på, at der med aftalen opføres billige boliger i hele landet og ikke kun i hovedstaden, og at der også er en indsats målrettet hjemløse i aftalen.
SF's boligordfører, Halime Oguz, er også rigtig glad for, at aftalen vil sikre boliger til hjemløse.
- Vi har i rigtig, rigtig lang tid snakket om, at vi skal have flere almene boliger. Nu er det ikke en snak mere, nu er det en handling, siger hun.
Kaare Dybvad Bek ærgrer sig over, at regeringens støtteparti De Radikale endte med at stå uden for aftalen. Men samtidig understreger han vigtigheden af en bred aftale.
- Nu har vi to borgerlige partier, to partier til venstre for os, og så regeringen. Det synes jeg, er en god balance. Jeg er ærgerlig over, at De Radikale ikke vil være med, men for os har det været vigtigst at sikre, at de her boliger bliver bygget, siger ministeren.
/ritzau/