Nu er der en afgørelse på vej i sagen om Wikileaks-stifter Julian Assanges udlevering til Sverige.
Højesteretten i London meddeler, at der vil falde dom i sagen den 30. maj. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Svenske myndigheder har gennem lang tid krævet at få Julian Assanges udleveret til retsforfølgelse i Sverige. Her er han anklaget for to overgreb på kvinder i sommeren 2010.
Assange blev anholdt i Storbritannien i december 2010 og har siden kæmpet for at undgå udlevering.
Han frygter, at han derfra vil blive udleveret til USA, hvor han risikerer alvorlige anklager for at have lækket et stort antal fortrolige dokumenter om blandt andet USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.
Det har vakt stort internationalt postyr, og siden er den journalistuddannede Assange så røget ud i de retslige problemer, hvor han beskyldes for seksuelle overgreb.
Han nægter sig skyldig i anklagerne og hævder hårdnakket, at de er politisk motiveret.