Motorcyklist dræbt i ulykke
En 42-årig motorcyklist mistede fredag aften livet i en soloulykke på Kirkevej i Hurup Thy. Foto: Pressefoto Rigspolitiet/Free
En 42-årig fra Hobro er fredag blevet dræbt i en ulykke på motorcykel. De pårørende er blevet underrettet.

En 42-årig motorcyklist mistede fredag aften livet i en soloulykke på Kirkevej i Hurup Thy.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Den dræbte er en mand fra Hobro.

De pårørende er blevet underrettet.

- Af ukendte årsager mistede han herredømmet over motorcyklen og ramte et vejskilt, skriver politiet.

Vidner har fortalt politiet, at motorcyklen ikke kørte mere end det tilladte.

/ritzau/