Efter knap tre et halvt år kan statsminister Mette Frederiksen nu udnytte boligmarkedets udvikling til at score en rund million.
Ifølge Ekstra Bladet har statsministeren nemlig sat sin villa i Hareskovby til salg.
Hun købte ejendommen i september 2018 for 4.995.000 kroner. Nu har den ramt markedet med en prisseddel på 5.950.000 kroner.
Der er altså potentiale for en fortjeneste på en lille million kroner - eller i omegnen af 25.000 kroner i fortjeneste per måned.
Derfra skal selvfølgelig trækkes eventuelle udgifter til blandt andet ombygning, renovering og løbende vedligeholdelse.
Da Mette Frederiksen i 2018 solgte sin bolig i Ballerup, og flyttede til huset i Hareskovby i Værløse Kommune, var fortjenesten på hussalget en halv million kroner.
Har du lyst til at gå på opdagelse i Mette Frederiksens og ægtemanden Bo Tengbergs private gemakker, så klik ind på ejendomsmægleren hjemmeside her (forvent lange svartider)