En sjællandsk mand kunne i går ikke tage vare på sig selv. Det viste sig, at han havde en promille på knap fire, skriver Dagens.dk.
Manden på 29 år blev fredag eftermiddag samlet op af politiet på Østerbrogade i Fredericia.
Betjente spottede den fulde mand, der var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv.
- Vi målte hans promille og den viste 3,99. Så det må kaldes en rigtig herrebrandert, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.
Manden blev taget med til afrusning i detentionen og er siden blevet løsladt igen - i en noget mere ædruelig tilstand
I Danmark er det ulovligt at køre bil med en promille over 0,5. Har man drukket sig til en promille, der er højere, kører man spritkørsel.
Ifølge siden alkoholdialog.dk betyder en alkoholpromille på fire, at der er risiko for at gå i koma, lamme sine åndedrætsorganerne - og derudover vurderes det, at man er i livsfare.