Noget så tilsyneladende uskyldigt som en skinkesandwich er åbenbart årsagen til, at et julemarked har fået en sag på nakken.
Sagen er anlagt af en mand, som for snart fem år siden købte og spiste en skinkesandwich fra en af markedets boder.
Årsagen til det spektakulære sagsanlæg er, at den nu 46-årige mand angiveligt ikke har kunnet stoppe med at prutte, siden han spiste sandwichen for snart fem år siden.
Det skriver det britiske medie Daily Mail.
Få timer efter 46-årige Tyrone Prades havde spist den famøse sandwich blev han ramt af mavekramper, feber, opkast og diarré.
Ikke nok med det, så var han sengeliggende i hele fem uger, har hans advokater forklaret.
Tyrone Prades købte sandwichen, da han besøgte julemarkedet i Birmingham sammen med sin hustru og deres børn, og har siden ikke kun været plaget af prutter, men også bøvlet med, at han vågner om natten af sine prutter.
Dertil kommer, at prutteriet i det daglige også bringer ham i forlegenhed.
Manden kan muligvis have en god sag. Ifølge Daily Mail var der nemlig flere som blev syge af mad fra samme bod.
Det mistænkes, at der kan være tale om salmonella i maden, skriver Daily Mail.
Tyrone Prades sagsøger markedet for det der svarer til 1,75 millioner kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.