Kravene til vores kunnen og faglighed ændrer sig konstant. Kravene justeres, forandres eller opgraderes.
Derfor er udvikling og forandringsparathed nøgleord og krav, hvis vi ønsker at beholde vores job eller avancere i en virksomhed, skriver Line Baun Danielsen på sin blog.
Men hun skriver også, at nogle gange må man snyde og skjule den usikkerhed der gemmer sig bag facaden.
"Fake it till you make it!", skriver Line Baun Danielsen, og tilføjer, at "vi (kvinder, red.) har det bedst, når vi har styr på tingene, ved lidt mere end det, der er nødvendigt, for INGEN skal kunne sætte en finger på vores kunnen".
Hun opfordrer til at vove noget mere og stiller spørgsmålene: "Hvad er det værste der kan ske? Og hvor tit går det egentlig galt?"
"Og husk at anerkende din egne successer! Så lad os "fake" lidt mere i 2019!", slutter den tidligere tv-vært sin blog af med.