Libyske styrker har bombet oprørernes by Misrata fra luften. De er lykkedes Gaddafis styrker at sprænge byens fire store olietanke i stykker, hvilket efterlader oprørerne helt uden brændstof. Det skriver The Guardian.
Oprørernes talsmand Ahmed Hassan fortæller, at angrebene blev udført af letvægtsfly, der normal bruges til at sprede pesticider med i forbindelse med landbrug.
De små fly kastede bomber ud over de fire olietanke, men eksplosionernes omfang derfra gjorde, at der nu er ild i otte tanke.
"Vi kan ikke slukke brandene, for vi har ikke de rigtige remedier," siger Hassan.
Han fortæller at tankenes indhold skulle have været nok til tre måneders forbrug for hele Misratas befolkning.
Angiveligt var Nato blevet underrettet om, at der var fly i luften, inden bombningerne startede. Flyveforbuddet fra FN retfærdiggør, at Natos tropper skyder flyene ned, men der blev ikke gjort noget.
Kilde: The Guardian/AP