Kvindernes pension sakker markant bagud i forhold til mændenes. Gabet er vokset, efter at Folketinget for to år siden vedtog en lovændring, der gjorde pension til en privat sag og ikke et fælles gode for hele familien.
Lovændringen har ikke fået kvinderne til at sætte turbo på deres pensionsopsparing, selv om de ikke længere kan få del i mandens pension i tilfælde af en skilsmisse.
Det har heller ikke fået flere ægtepar til at indgå en tinglyst ægteskabspagt, der er betingelsen for at sikre sig en ligestillet alderdom efter en skilsmisse. Tværtimod er antallet af ægtepagter faldet.
Derfor mener formanden for de Danske Familieadvokater, Anja Cordes, og nationaløkonom og prorektor på Århus Universitet Nina Smith, at loven må revideres.
"Loven er udtryk for en forestilling om, at vi har et ideelt arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder er ens og homogene. Men sådan et arbejdsmarked eksisterer ikke. Loven er mindst 20 år forud for sin tid i forhold til, hvor langt vi er fra ligestillingen," siger Nina Smith til Ugebrevet A4.
I Folketinget afviser både den radikale ligestillingsordfører, Lone Dybkjær, og Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby, at genoverveje loven.
"Loven var den rigtige, men den betyder, at det er vigtigt for kvinder at tegne en ægtepagt om pensionen, så længe der er forskel på mænds og kvinders pension," siger Ellen Trane Nørby.
Ifølge Anja Cordes og Nina Smith bliver prisen for den holdning en lang periode, hvor fraskilte kvinder typisk bliver ringere stillet end mænd, fordi familierne i virkelighedens verden ikke gør, som politikerne opfordrer dem til at gøre.