65-årige Kurt Thorsen frygter, at hans liv er ved at være slut.
Han blev for et år siden opereret for en tumor i hjernen, men lægerne fik ikke fjernet hele tumoren.
- Ja, det er rigtigt nok. Udsigterne er, at de gør, hvad de kan, for at jeg får det bedre, siger den tidligere byggematador til ugebladet Her og Nu.
Kurt Thorsen var frem til slutningen af 1990'erne kendt som byggematador, men i juni 2000 blev han idømt seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk i det der blev kendt som "PFA-sagen".
Han havde i kompagniskab med direktøren i PFA Byg, Rasmus Trads, begået underslæb for flere milliarder kroner.
Han fastholder dog stadig, at han er uskyldig i bedrageri og dokumentfalsk i forbindelse med "PFA-sagen".
I september 2011 blev Kurt Thorsen desuden idømt fem års fængsel for "skattesvig af særlig grov karakter". Dommen blev i november 2012 af Østre Landsret nedsat til tre år og seks måneders ubetinget fængsel.
Se herunder det legandariske klip, hvor Rasmus Trads sviner Kurt Thorsen til for rullende kameraer.