Blot 18.500 danskere har valgt at udskyde deres folkepension og arbejde videre i stedet for at sige ja tak til folkepension, når de fylder 65.
Det viser tal, som Beskæftigelsesministeriet har trukket for Avisen.dk.
De 18.500 benytter den såkaldte opsatte folkepension, hvor man kan arbejde længere mod senere at modtage en højere folkepension.
De nye tal vidner ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, om en ringe ordning.
- De lave tal burde undre, for det var noget, man indførte for at give et incitament til at fortsætte med at arbejde, siger han og uddyber:
- Men man må sige, at hvis man vil give folk et incitament til at fortsætte med at arbejde, så kan man nok ikke skrue det mere tåbeligt sammen end den opsatte folkepension.
NOGEN SKAL VENTE TIL DE ER 76. TJEK DIN EGEN PENSIONSALDER VED AT TAGE TESTEN HERUNDER.
Et væddemål med døden
Jørgen Goul Andersen påpeger, at den opsatte pension afhænger både af, hvor gammel man bliver, samt, hvor meget man tjener. Hvis man tjener godt og regner med at leve længe, kan det godt betale sig. Men det afhænger af et morbidt regnestykke. For den procent, som pensionen stiger med, afhænger af den forventede levetid.
- Det er jo et væddemål med Danske Spil om, hvor gammel du bliver, siger Jørgen Goul Andersen.
Skal folk lokkes med incitamenter, så skal det være noget, folk kan være sikre på, at de når at få glæde af, påpeger han.
Så der er et stort utappet potentiale, fordi ordningerne ikke fungerer?
- Ja, der er grund til at tænke sig om og skrue et bedre incitament sammen, for der er masser af muligheder for at få folk til at blive længere udover de 65. Hvis vi ser mod sammenlignelige lande som Sverige og Norge, halter vi nemlig langt bagefter, siger han.
Dårlig forretning hvis du dør
Claus Bendsen, økonom hos Ældresagen, påpeger, at opsat pension ikke bruges særlig meget, da det primært er en god forretning, hvis man tjener meget. I stedet vælger mange at modtage grundbeløbet svarende til en SU, mens de arbejder videre.
- Der er mange, der fortsætter med at arbejde, fordi de kan modtage folkepensionens grundbeløb, hvis de tjener mindre end 316.200 kroner om året. Det rækker jo for de fleste, siger han.
Også han påpeger, at en opsat folkepension er en særdeles dårlig forretning, hvis du ikke lever så længe.
- Der er derfor mange, der siger; "jeg vil ikke risikere at dø som 75-årig". De mener, at det er en bedre forretning at nøjes med grundbeløbet ved siden af arbejdet, siger Claus Bendsen.
Langt bedre end højere pensionsalder
Især i disse dage hvor pensionsalderen blot stiger og stiger, og hvor regeringen presser på for at hæve den yderligere, er det relevant at kigge på en ordning som den opsatte pension. Den tvinger nemlig ikke folk over en bred kam til at blive længere.
- Der er jo folk, der ikke er friske og fit for fight som 65 årige. Men der er også mange, som kan overtales til at tage nogle flere år på arbejdsmarkedet. Det er der mange midler til og også økonomiske incitatmenter. Men så skal det skrues rigtigt sammen, siger Jørgen Goul Andersen.
I stedet for at ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet, oplever en lidt højere årlig pension som 70-årige, foreslår han derfor, at man for eksempel kunne lade sig inspirere af den skattefri præmie i efterlønsordningen.
Generelt advarer professoren dog politikere, der tilsyneladende har set sig blinde på højere pensionsalder og kroner og øre, mod at pille for meget ved et pensionssystem, der i bund og grund fungerer glimrende.
Underdirektør hos brancheorganisationen Forsikring og Pension, Anne Seiersen, mener, det er positivt, at 18.500 seniorer stadig arbejder.
- Det er positivt, at så mange tager aktivt stilling og formentlig stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Men vi kan ikke se, om det er af nød eller lyst, siger Anne Seiersen