Det perfekte otium kræver den perfekte forberedelse. For selv om pensionen måske ligger langt ude i fremtiden, er det en god idé at forberede sig på livet som pensionist i en ung alder.
Men de færreste tænker over, at valget af en pensionsordning kan få betydning for, hvor meget de kan få i folkepension i fremtiden, siger Carsten Tanggaard, som er professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Penge- og Pensionspanelet.
Særligt danskere med lav- og mellemindkomster risikerer at blive modregnet i pensionstillægget, hvis deres indkomst fra pensionsordningen er for høj.
- Ratepension og livrentepension bliver beskattet som almindelig lønindkomst, så lav- og mellemindkomster kan risikere at blive ramt af modregning, siger han.
Det kan betyde en forskel på flere hundrede tusinde kroner for en sygeplejerske eller politibetjent, fortæller Carsten Tanggaard.
Modregningsgrænsen for pensionstillæg er for enlige 68.400 kroner og for samlevende 137.300 kroner om året.
Overstiger årsindkomsten henholdsvis 316.900 kroner for enlige og 372.600 kroner for samlevende, bortfalder pensionstillægget. Her tæller renteindtægter og andre pensioner også med.
Carsten Tanggards primære råd er derfor i øjeblikket at placere sine penge i en aldersopsparing, som er afløseren for de gamle kapitalindkomstordninger.
Her bliver pengene nemlig ikke modregnet.
- Det er lige som en opsparingsordning. Pengene er bare bundet, indtil du går på pension, og der er loft over, hvor meget du kan indbetale om året. Så der skal spares op i nogle år, siger Carsten Tanggaard.
Men selv om aldersopsparingen kan lyde tillokkende, er det også vigtigt at have en pension i form af livrente, tilføjer han.
Det er kun opsparing i egentlige pensionsopsparinger, der bliver ramt af modregning.
Derfor kan man overveje, hvor man ellers har mulighed for at placere sin opsparing, råder Brian Stjernholm, partner og privatøkonomisk rådgiver hos Uvildige.dk.
- Du kan enten vælge at samle nogle større pensioner ved at spare op eller vælge at få færre udgifter ved at betale gælden ned på din bolig, så der er mindre behov for en opsparing, forklarer Brian Stjernholm.
En anden mulighed er at ændre varigheden af ratepensionen.
- Hvis en ratepension med en tiårig udbetaling bringer dig op over modregningsgrænsen, kan det være, at du skal trække din ratepension ud over tyve år i stedet. Så får du tyve år, hvor du bliver modregnet mindre eller måske slet ikke, fortæller Brian Stjernholm.
Fakta:
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.
Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg.
Folkepensionens grundbeløb per måned i kroner før skat (2016):
- For enlige: 6063 kroner.
- For gifte og samlevende: 6063 kroner.
Folkepensionens pensionstillæg per måned i kroner før skat (2016):
- For enlige: 6399 kroner.
- For gifte samlevende: 3136 kroner.
Pensionstillægget bliver modregnet, hvis du har årlige indtægter over en vis størrelse ved siden af folkepensionen.
Kilder: Borger.dk.
/ritzau/FOKUS