19-årige Celina Broholm Klitdal bor på et lille værelse på kun otte kvadratmeter sammen med sin etårige søn. De to bor hos hendes svigerforældre i Sundby ved København.
Celina B. Klitdal har sammen med sin 25-årige kæreste Kenni Christensen i flere omgange bedt Københavns Kommune om hjælp til at finde en bolig, hvor parret kan bo sammen.
Men der er ingen hjælp at hente hos Københavns Kommune.
- Skal jeg virkelig stå på gaden med et etårigt barn, før de er villige til at se på, om vi kan få en lejlighed, hvor vi kan bo sammen som en familie? spørger Celina B. Klitdal retorisk og tilføjer:
- Vi følte totalt afmagt, og vi forstår simpelthen ikke deres beslutning. Vi mistede også lidt håbet for vores søn. Det holder simpelthen ikke, at han skal vokse op hos sine bedsteforældre på otte kvadratmeter.
"Skal jeg virkelig stå på gaden med et etårigt barn, før de er villige til at se på, om vi kan få en lejlighed"
Ugebrevet A4 skriver, at der bliver færre socialt udsatte i København. I 2016 flyttede 7.259 borgere på offentlige ydelser i 2016 væk fra kommunen, mens 2.536 flyttede til byen.
Det giver en samlet netto fraflytning på 4.723 sociale klienter ud af København.
Frygter for sit barns udvikling
Celina var kun 18 år, da hun blev gravid. På det tidspunkt havde hun været kærester med Kenni Christensen i et år og var netop flyttet ind hos hans forældre, fordi hun skulle tage en 10. klasses eksamen i København.
I dag er Kenni dog en sjælden gæst i lejligheden på Kastrupvej i Sundby. Han bor i stedet hos sin onkel i nærliggende Tårnby, fordi han efter eget udsagn har et "lidt anspændt" forhold til sine forældre.
- Vi skændes tit, hvis vi er sammen for længe. Det skal min søn ikke opleve. Så det er faktisk for at skåne Lauge, at jeg ikke er hos mine forældre så ofte, siger Kenni og fortsætter:
- Det er rigtig hårdt for os begge to.
Indtil for fire måneder siden arbejdede Kenni for et rengøringsfirma, men han røg på kontanthjælp, da han mistede sit job. Han er uddannet pædagog og har tidligere været soldat i Forsvaret, men for tiden satser han på at få job som daglig leder af en mobil kaffebod.
Celina er bange for, at den manglende daglige kontakt mellem far og søn kan få konsekvenser for Lauge, som netop har haft etårs fødselsdag.
- Det påvirker allerede Lauge nu. Han elsker sin far og vil gerne lege med sin far, men han kan ikke være alene med Kenni i længere tid uden at blive hysterisk til sidst. Han ser mere sin far som en legeonkel, fordi vi ikke kan få lov til at bo sammen, forklarer Celina.
Fik afslag på hjælp hos kommunen
Parret forklarer, at jordemoderen i forbindelse med graviditeten skrev en underretning til kommunen for at gøre opmærksom på deres boligsituation.
Efterfølgende blev de indkaldt til en samtale hos Københavns Kommune. Her fik Celina og Kenni besked om, at de ikke kunne blive anvist til en bolig gennem kommunen, fordi Celina og barnet havde tag over hovedet.
- Jeg føler ikke, at vi har fået en anstændig behandling. De gav os en meget kontant afvisning, hvor det lod til, at de var fuldstændig ligeglade med os, siger Kenni.
Da Lauge var født, tog Celina og Kenni endnu engang kontakt til Københavns Kommune for at blive anvist en bolig. Kommunens socialrådgivere forklarede, at de muligvis kunne hjælpe parret med at finde en bolig, men at der i så fald ville være tale om en bolig på Lolland eller i en anden kommune.
Men Celina vil ikke flytte så langt væk, da hun skal starte på sosu-uddannelsen på Vesterbro i København til januar.
- Det giver jo slet ikke mening, at de vil sende os til Lolland, når jeg skal starte på min uddannelse til januar. Jeg synes ærlig talt, at kommunen fuldstændig svigter sit ansvar over for vores familie, siger hun.
Akut 'boligløshed' er ikke nok
Hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune lægger chefkonsulent, Susan Fill Præstegaard, vægt på, at kommunen ikke råder over særligt mange almennyttige boliger i en prisklasse, hvor eksempelvis unge på kontanthjælp har råd til at være med på vognen.
- Vi har stor mangel på lejemål, som folk i målgruppen for boligsocial anvisning har råd til at betale. Hvis man ikke er i målgruppen for boligsocial anvisning, rådgiver vi folk om deres muligheder for selv at løse deres boligproblem. Det betyder, at de kan blive henvist til hjemmesider eller andre steder, hvor de selv kan søge en bolig. Det kan godt være på tværs af kommunegrænsen, siger Susan Fill Præstegaard og tilføjer:
- Der skal efter vores kriterier for boligsocial anvisning mere til end akut boligløshed for at få anvist en bolig i København.
På spørgsmålet om, hvorvidt det manglende samvær mellem barnet og faderen i det her tilfælde spiller en rolle, svarer hun:
- Hvad er deres mulighed for selv at ændre på deres boligsituation? Det er ikke en menneskerettighed at bo i København.
Susan Fiil Præstegaard henviser til, at der ifølge kommunens kriterier skal være tale om en akut boligsocial problemstilling, hvis borgere via kommunen skal anvises til en bolig.
Hun forklarer også, at der på nuværende tidspunkt er mere end et års ventetid på boliganvisning i Københavns Kommune for borgere på de laveste sociale ydelser som eksempelvis uddannelseshjælp og integrationsydelse.
"Det er ikke en menneskerettighed at bo i København."
Ekspert: Det er social diskrimination
Ved Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked på Københavns Universitet sidder professor Kirsten Ketcher, som til dagligt forsker i socialret. Hun forklarer, at servicelovens paragraf 80 fastslår, at kommunen kun har pligt til anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild og akut mangler tag over hovedet.
- Først og fremmest har man pligt til at forsørge sig selv. Det betyder også, at man selv skal anskaffe sig en bolig. Så man skal faktisk stå på gaden, før man har krav på hjælp fra kommunen, forklarer Kirsten Ketcher.
Hun ser Celinas og Kennis sag som et oplagt eksempel på, at der finder social diskrimination sted på boligmarkedet i hovedstaden. Borgere uden job i København kommer nemlig nederst på de almennyttige boligselskabers ventelister. Derfor mener professoren ikke, at jobløse på de laveste sociale ydelser i realiteten har mulighed for at anskaffe sig en bolig i hovedstaden inden for en overskuelig tidshorisont.
Hun opfordrer politikerne på Christiansborg til at tage hånd om problemet.
- Vi har i øjeblikket et kæmpe hul i vores sociale beskyttelse, når det handler om retten til bolig. Det er meget problematisk og bekymrende, fordi det skaber nogle meget store sociale forskelle i befolkningen, siger Kirsten Ketcher og tilføjer:
- Der er helt klart behov for, at Folketinget træder i karakter.
"Vi har i øjeblikket et kæmpe hul i vores sociale beskyttelse, når det handler om retten til bolig."