Stemningen mellem prins Joachim og resten af kongefamilien er dårlig.
DR-værter afslører: Ja, vi er kærester!
Det slår kongehuseksperten Søren Jakobsen fast, og pointerer overfor Se og Hør, at der ikke er tvivl om den vurdering.
Det er flere ting, som får Søren Jakobsen til at udtale sig så bombastisk. Blandt andet, at prins Joachim tilsyneladende følte sig presset til at deltage kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, som lå lige midt i et racerløb, og senest at han sammen med prinsesse Marie og børnene holdt sommerferie på Château de Cayx, mens Frederik og Mary samt børnene på Gråsten Slot støttede Margrethe, som holdt ferie i det sønderjyske for første gang efter Henriks død, skriver ugebladet.
Dertil kommer, at da dronning Margrethe først i august tog til Frankrig og vinslottet, så rejste prins Joachim til Danmark for at køre motorløb.
– Når han demonstrerer sådan en kølighed over for familien, kører han sig selv ud i vejkanten. Stemningen er dårlig, det er der ingen tvivl om, og Joachim gør ikke noget for at forbedre den, siger Søren Jakobsen og tilføjer, at prins Joachim opfører sig sur og tvær.
Søren Jakobsen mener, at revnerne i kongefamilien kan dateres til 2014 og salget af Schackenborg Slot. Det var ikke en del af "masterplanen", og han mener ikke, at forholdet kan genoprettes:
– Han har været meget knyttet til Henrik, det er der ingen tvivl om. Nu bliver Joachim alene. Det er ikke gået Joachims vej, siger Søren Jakobsen og kalder kongefamilien dysfunktionel.