Hvert tyvende dødsfald i landet skyldes alkohol, som samtidig er medskyldig i 28.000 hospitalsindlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg hvert år. Samlet koster vores drikkekultur de offentlige kasser 10 milliarder kroner om året.
Men kommunerne, som siden 2007 har haft ansvaret for at forebygge, at det går så galt, har meget lidt fokus på alkoholmisbrug. Det skriver Politiken mandag.
Kun godt hver anden kommune har en alkoholpolitisk handleplan med konkrete forslag til, hvordan drikkeri blandt borgerne skal begrænses. Det fremgår af en rundspørge fra Politiken Research til samtlige 98 kommuner, hvoraf 77 har svaret.
Undersøgelsen afslører også, at to ud af tre kommuner ikke har et særskilt budget for alkoholforebyggelse, og tre ud af fire har ikke nogen ansat til udelukkende at arbejde med at forebygge alkoholproblemer.
Det er langtfra godt nok, mener Ulrik Becker, overlæge, dr.med. på Hvidovre Hospital og adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed.
Det ømtålelige alkoholproblem kommer til kort i forhold til politisk mere populære emner som tobak, motion og kost, hvis der ikke sættes målrettet ind med penge og personale.
- Hvis man havde et mål om at halvere alkoholforbruget, ville dødsfaldene og skaderne falde tilsvarende på mindre end ti år, siger Ulrik Becker til Politiken.
Han foreslår blandt andet, at alkoholkurser gøres lige så tilgængelige som rygestopkurser.
Konsulent Nina Gath i Kommunernes Landsforening mener, at det, at halvdelen af kommunerne trods alt har en alkoholhandlingsplan, er "en god start".
- Men alkohol er et svært område at arbejde med i forhold til tobak og rygning, fordi alkohol er så integreret i den danske kultur, erkender Nina Gath over for Politiken.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) opfordrer kommunerne til at prioritere alkoholforebyggelse højere.
- Når så mange danskere har et skadeligt forbrug med enorme omkostninger til blandt andet sygedagpenge, har kommunerne også selv en væsentlig interesse i at gøre mere, siger hun.