Et stigende antal hjemløse befinder sig på gader og herberger rundt omkring i Danmark. Men kun få af dem har en handleplan fra kommunen, selvom loven lægger op til, at de skal have tilbudt en.
Faktisk er det kun 30 procent af de hjemløse i Danmark, der har en kommunal handleplan, viser tal fra en ny hjemløsetælling foretaget af Videnscenter for Velfærd, VIVE.
Formålet med handleplanen er at lave et officielt dokument, der skal målrette indsatsen med at løse de problemer, den hjemløse har.
Den kommunale handleplan er beskrevet i § 141 i Serviceloven.
Den fortæller, at når der ydes hjælp til personer, der er under folkepensionsalderen, skal kommunen gå ind og skønne, om der skal laves en handleplan.
Handleplanen er til for at målrette og danne et overblik over personens problemer, og hvilken indsats, der skal til, for at vedkommende kan komme ud af de problemer.
Kommunen skal tilbyde en handleplan til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derudover skal den tilbydes til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke – eller kun med betydelig støtte - kan opholde sig i egen bolig.
Det er vigtigt at notere, at der står tilbyde. Borgerens eget ønske om en handleplan skal nemlig tages med i overvejelserne, hvilket reelt betyder, at pågældende kan takke nej til en handleplan.
Handleplanen skal ifølge § 141, stk.3 i Serviceloven indeholde:
1) Formålet med indsatsen
2) Hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
3) Den forventede varighed af indsatsen
4) Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler med videre.
Kilde: Retsinformation.dk
Det er Lars Benjaminsen fra VIVE, der har stået for at lave hjemløsetællingen. Han kalder det problematisk, at det kun er 30 procent, der har en handleplan. Men Lars Benjaminsen pointerer også, at handleplanen ikke kan gøre hele arbejdet for at få de hjemløse væk fra gaden. Den skal spille sammen med indsatsen med at skaffe boliger og det øvrige sociale arbejde.
- Det er ikke sådan, at laver man en handleplan, er det en garanti for, at man finder en løsning. Det manglende antal handleplaner er også et symptom på, at man har vanskeligt ved at skaffe de indsatser, den hjemløse har brug for. Det er et tegn på, at indsatsen for de hjemløse stadig er for usammenhængende og fragmenteret, siger Lars Benjaminsen.
Kommunerne vil spare penge
I De hjemløses landsorganisation, SAND, mener man, at kommunerne på grund af de økonomiske omkostninger ved at få lavet handleplanerne bevidst nøler med at få dem lavet.
- Vi synes, det er beskæmmende, at man ikke udarbejder planer for at få dem ud af hjemløshed. Sådan som det lægges op til i loven, skal alle hjemløse have tilbudt en handleplan. Jeg er sikker på, at kommunerne springer over, hvor gærdet er lavest, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup til Avisen.dk.
Servicelovens § 141 fortæller, at kommunerne skal tilbyde en handleplan til personer med ’nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne’. Også personer med svære sociale problemer, der gør, at de ikke kan opholde sig i egen bolig, skal tilbydes en handleplan.
Tallene fra VIVE viser, at 22 procent af de hjemløse lider af fysiske problemer, mens hele 53 procent har en psykisk sygdom. Desuden lider i alt 61 procent af enten et alkohol-, hash-, narkotika- eller medicinmisbrug.
Aarhus Kommune er i bunden
Aarhus Kommune er en af de kommuner i Danmark, der er hårdest ramt, når det gælder antallet af hjemløse. Tallene fra hjemløsetællingen viser, at der er 767 hjemløse i Aarhus. En stigning fra 668 i 2015.
Alligevel er det kun 16 procent af de århusianske hjemløse, der har en handleplan fra kommunen.
Centerchef for myndighedscentret i socialpsykiatri og udsatte voksne i Aarhus Kommune, Ditte Sachse Dupont, forklarer, at de fleste århusianske hjemløse gerne vil have kommunens hjælp, men takker nej til handleplanen.
- Vi opsøger mange borgere, der ikke kan se meningen med en handleplan, men gerne vil have hjælp fra kommunen til at få formidlet en bolig eller få bostøtte. Jeg tror, det er fordi, borgerne måske ikke kan se meningen med at få lavet et formelt dokument, hvor en masse ting skal indgå, siger Ditte Sachse Dupont.
Ditte Sachse Dupont siger, at hun ikke håber, at det er fordi, de hjemløse mangler tillid, at de siger nej til handleplanerne.
Kommunerne skal ikke tage et nej for et nej
Serviceloven beskriver, at der skal tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan. Det betyder, at de hjemløse kan takke nej til en handleplan. Det er bare ikke godt nok, at kommunerne tager et nej for et nej, mener Ask Svejstrup.
- Fordi hjemløse har det svært, og mange gange siger nej, er det ikke ens betydende med, at man ikke skal tilbyde dem handleplaner, siger Ask Svejstrup.
Han forklarer, at de hjemløse, der siger nej til en handleplan, gør det, fordi de har dårlige erfaringer med deres kommune.
- Hjemløse har ikke den store tillid til kommunen, fordi de ikke oplever, at kommunerne rækker hånden ud til dem. De siger bare: ’Mød ind til det her møde, ellers trækker vi dig i kontanthjælp’. Der er mistillid, og det ligger hos kommunen at få den genindført, siger Ask Svejstrup.