Trepartsforhandlingerne kan blive begyndelsen på en accelereret skævvridning mellem top og bund og være med til at udviske den danske velfærdsmodel.
Sådan lyder bekymringen fra politisk kommentator, radiovært og chefredaktør på magasinet Føljeton Lars Trier Mogensen i et debatindlæg i Politiken.
Ifølge Lars Trier Mogensen bruger regeringen flygtningestrømmen som anledning - eller afledningsmanøvre - til gennem trepartsforhandlingerne at forsøge at gennemføre tiltag, som kan vise sig at blive vejen til et nyt lavtlønsmarked.
"Officielt er der dog ingen skjulte dagsordener på spil. Selvfølgelig ikke. Ingen vil udhule den danske velfærdsmodel. Nej, nej, tværtimod. Kontroversielle ord som 'indslusningsløn' er redigeret bort," skriver han i debatindlægget.
Han henviser blandt andet til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens udmeldinger om, at formålet med trepartsforhandlingerne udelukkende er at styrke integrationen og få mange flere flygtinge i job.
Men i virkeligheden følger forhandlingerne ifølge Lars Trier Mogensen en velkendt og alarmerende logik, der er kendt fra Tyskland som Hartz-reformerne. Og for vores naboer mod syd har det blandt andet ført til lavere dagpenge, indslusningsløn på ubestemt tid og såkaldte minijob, der har skabt en klasse af "working poors" skriver han og uddyber:
"I Tyskland har den samlede effekt af Hartz-reformerne været, at også lønningerne for middelklassen er blevet trukket med ned i et ræs mod bunden. Usikkerheden breder sig som ringe i vandet på arbejdsmarkedet, hvor det sociale mellemlag lige over ’working poor’ nu kaldes for ’prækariatet’, altså et nyt proletariat, der lever med usikre og forringede jobvilkår."
Herhjemme har vi allerede set lignende reformer i forhold til efterløn, dagpenge og kontanthjælp, skriver Lars Trier Mogensen, som altså frygter, at regeringens kerneforslag om lavere introløn til flygtninge kan blive en bombe under vores danske model.
Læs hele debatindlægget her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.