Der er mange måder at fortælle omverdenen om sin graviditet. Hvis man er en berømt og feteret sanger, så kan man jo eksempelvis lancere nyheden i en musikvideo.
Og det er lige netop det, som Katy Perry lige har gjort i sangen "Never Worn White." Det skriver People.
35-årige Katy venter sit barn med kæresten igennem fire år, "Lord of the Rings"-stjernen Orlando Bloom på 43.
Det er hendes første barn, mens Orlando har en 9-år gammel søn med ekskonen Miranda Kerr.
- Vi er spændte og glade, og det er formentlig den hemmelighed, jeg har holdt længst på. Og jeg kan godt lide at fortælle jer alting, men jeg vidste, at jeg ville fortælle det på den bedste måde, hvilket er gennem et stykke musik, for det er sådan, jeg taler til jer. Det er sådan, vi taler sammen, siger hun.
Katys nye sang handler om at være bange for at binde sig, men også lige pludselig at være helt klar til at dele lykken med en helt anden person. Se videoen her: