Det gigantiske containerskib, Ever Given, lagde til i Rotterdam i går og begyndte så småt at losse nogle af sine containere – fire måneder forsinket.
Det famøse skib, som med sine 400 meter er længere end Eiffeltårnet er højt, blokerede Suez-kanalen i dagevis, og det kostede verdenssamfundet et estimeret beløb på over 40 mia. – OM DAGEN. Over 400 skibe måtte vente i dagevis og ligeså mange måtte vende om og tage den ekstremt dyre alternative rute rundt om det vestlige Afrika.
Men hvad er der så i de knap 20.000 containere om bord på Ever Given? En masse mad blandt andet. Der er for 600 mio. kroner citroner, tofu, frisk (som ikke er så friskt mere) bambus og andre fordærvelige varer, der nu skal kasseres.
Udover madvarer, så er der også computerudstyr, IKEA-varer, campingudstyr og en masse andre sommer-varer, som altså bliver en anelse ligegyldige at få ud til butikkerne nu.
Og en parasol, som David Llewellyn fra Bristol har bestilt via nettet, og som han har ventet på i snart fem måneder. - Nu er sommeren ved at være forbi, men jeg kan vel bruge den næste år, siger han til The Sun.
Det tog en hær af gravemaskiner og slæbebåde at befri det strandede skib i kanalen, som først kom flot efter en uge. Foto: Scanpix
Efter Rotterdam skal Ever Given videre til Suffolk. Medmindre det lægger sig på tværs i Rotterdams kanal.
Rederiet har i øvrigt måtte betale over 6 mia. kroner i erstatning til Suez-kanalen.