Hvad med en tur på savannen inklusiv overnatning i telte blandt ulve, tigre og giraffer?
Det bliver en realitet i Knuthenborg Safaripark på den lollandske nordkyst allerede fra næste år.
Det afslørede Knuthenborgs ejer og direktør, Christoffer Knuth, torsdag i en pressemeddelelse.
Den navnkundige dyrepark tager således første skridt i et projekt, hvor der i 2019 kalkuleres med 3.000 overnatninger, men som på sigt skal stige til 50.000 overnatninger.
- Det er et enormt skridt for os, at vi nu udvikler os fra at være en dagsoplevelse til et decideret resort. Vi er vildt spændte på modtagelsen af savanneteltene. De er simple, så det er et fravalg af den traditionelle luksus, men i stedet luksus i form af en tæt naturoplevelse, siger Christoffer Knuth i pressemeddelelsen.
Det er safariparkens største investering nogensinde, og i april blev der åbnet for 30.000 kvadratmeter ekstra plads til de i forvejen omkring 1.000 dyr. Dette område er dog forbeholdt såkaldt animatroniske dinosaurer.
- Dinosaurskoven har gjort, at vi føler os klar til at udvide med overnatningsmuligheder. Dels fordi publikum har taget så godt imod den, men også fordi vi kan se, at besøget i safariparken sagtens kan strække sig over to dage, siger Christoffer Knuth og uddyber:
- Faktisk har vi inden højsæsonens start øget besøgstallet langt mere, end vi havde turdet drømme om for hele året, og derfor giver det os muligheden for at tage dette seriøse skridt videre.
Knuthenborg Safaripark har et besøgstal på mere end 250.000 årlige gæster, og er en afgørende motor i antallet overnatninger i Region Sjælland, hvor Lolland-Falster står for en tredjedel af overnatningerne.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.