Hvorfor må fattige kristne børn undvære juletræ eller julegaver, mens muslimske familier, der ikke engang holder jul, kan få julehjælp? Sådan lyder det gennemgående spørgsmål i en livlig debat på de sociale medier i disse dage, skriver Kristeligt Dagblad.
Og der er mange kritiske røster - ikke mindst over for den kirkelige organisation Frelsens Hær, der er landets største uddeler af julehjælp, og som regner med at kunne hjælpe cirka 8000 af de 13.000-14.000 ansøgere.
På foreningens facebookside begyndte debatten allerede den 23. november, og her har flere opsagt deres støtte med direkte henvisning til, at "julehjælpen også bruges på jehovaer, muslimer og andre, der ikke holder jul".
I Frelsens Hær er informationschef Lars Lydholm ikke overrasket over kritikken, for den er kommet gennem flere år. Men i år kom den, første gang foreningen begyndte at tale om jul. Og kritikerne er flere end tidligere.
- Der er en klar tendens til, at så snart vi nævner ordet julehjælp, står der folk klar til at kritisere vores praksis med ikke at skelne mellem religioner eller andet blandt ansøgerne. Det er en meget ærgerlig udvikling, for det fjerner fokus fra det vigtige, nemlig at stadig flere danskere er så fattige, at de har brug for hjælp til at holde en værdig jul, siger han.
Foreningen har ikke registreret antallet af muslimer, der modtager julehjælp, men Lars Lydholm vurderer, at det drejer sig om højst 10 procent, formentlig færre.
Alligevel er en underskriftsindsamling i fuld gang, hvor foreløbigt 3636 mennesker er imod, at muslimer skal kunne få julehjælp i Danmark.
Én af dem kalder sig Hannalena og skriver på indsamlingens hjemmeside:
- Jeg er ikke racist, men når det nu hedder julehjælp, så er det da mest logisk for mig, at det er for at hjælpe med, at børnene får en god jul. Når der er eid, som muslimerne fejrer, så kan dem, der ønsker at hjælpe med det, jo starte en indsamling til det formål. Jeg personligt har fået hjælp én gang, hvor det reddede julen for min søn, som ellers ikke ville have fået hverken julemad eller andet den jul uden. Så ja, jeg mener, at julehjælpen kun burde gives til dem, der rent faktisk holder jul.
Kirkens Korshær skabte sidste år stor debat, da det kom frem, at 20 ud af 22 ansøgere om julehjælp i en af lokalafdelingerne ikke havde danskklingende navne. Men organisationen har ikke oplevet nogen debat i år, siger korshærschef Helle Christiansen.
I Gellerup Kirke nær Aarhus har man heller ikke fået kritik i år, men det har de tidligere fået. Her udgør muslimske familier nu omkring en tredjedel af ansøgerne til julehjælp fra kirken, som består af et gavekort til Føtex, forklarer sognepræst Niels Hviid.
- Vi uddeler julehjælp, fordi vi fejrer jul, og det er en af kirkens måder at vise Guds kærlighed i verden. Vi skeler ikke til religion. Vi skeler til behov, og man skal oplyse sin hustandsindkomst. Muslimer uddeler ved Ramadanen også hjælp til alle, siger han.
Alligevel er kirken blevet mødt med kritik. Ikke kun for uddelingen af julehjælp til muslimer, men også fordi kirken inviterer til en fælles julegudstjeneste for muslimer og kristne.
- Nogle kan måske føle, at de har tabt terræn til indvandrerne. Og skulle kirken så ikke være den sidste højborg for danskheden, spørger de. Jeg synes netop, vi formidler dansk kultur og kristne traditioner, når kirken inviterer muslimer til at opleve de traditioner, som er så indgroet en del af os, siger Niels Hviid.