I de kommende måneder vil Marianne Eihilt nok trille mere med barnevogn, end hun vil træne dans,
Den populære århusianer, der er kendt fra 'Vild med dans' er nemlig blevet mor, skriver
Århus Stiftstidende. Marianne er netop kommet hjem fra fødeafdelingen på Skejby, hvor hendes førstefødte kom til verden for knap en uge siden.
Den lille babydreng var 47 centimeter lang og vejede 2200 gram, da han kom til verden 24. marts. Han blev født to uger for tidligt, men alt er, som det skal være, erklærer en jublende glad Marianne Eihilt overfor Århus Stiftstidende.
- Nu får jeg en ny hverdag i et andet tempo, end jeg er vant til. Det glæder jeg mig til, og det er nok rigtig sundt for mig, siger Marianne Eihilt til avisen.
Vandt med Joachim B
Marianne Eihilt er lidt af en veteran i 'Vild med Dans', som hun har vundet flere gange. Hun har bl.a. trådt danseskoene flade sammen med roeren Eskild Ebbesen, speedway-veteranen Ole Olsen Robert Hansen og den nuværende Folketingspolitiker Joachim B. Olsen, som hun vandt dansedysten med.
Derefter holdt hun pause, men var tilbage i 2011 sammen med skuespilleren Tommy Kenter.
Siden har hun ikke medvirket i programmet, selvom hun flere gange har indrømmet, at det er svært at sige nej, når hun bliver bedt om at være med.