39-årig Vild med dans-veteran venter barn
Marianne Eihilt, da hun i 2011 medvirkede i 'Vild med dans' med Tommy Kenter som dansepartner. Scanpix
Marianne Eihilt har været med i flere sæsoner af Vild med dans. Men ikke den næste. For hun er gravid.

Hun har længe ønsket sig at blive mor, og nu sker det endelig. Den populære danser Marianne Eihilt er gravid, skriver Billed-Bladet.

Marianne Eihilt er kendt fra TV 2's 'Vild med dans', som hun har vundet to gange sammen med henholdsvis den daværende kuglestøder Joachim B. Olsen og skuespilleren Robert Hansen.

Hun har ikke lagt skjul på, at hun længe har ønsket sig at stifte familie.

Faderen til barnet er hendes kæreste gennem tre år. Parret bor i Randers.